Bekymretmor.dk

Jeg har været lidt stille på bloggen de seneste uger, og det bunder i, at vi forrige tirsdag fik en rigtig træls besked om vores lille Lilje.

Da hun blev født knirkede hun en del! Børnelægen observerede hende, og også da vi var på neonatal med gulsot, lyttede de ekstra på hendes lunger. De foldede sig heldigvis ud, men knirkelydende gik over i en væsen. Næsten rallende, og hun hev nogle gange meget dybe indåndinger – men vi tænkte bare, at hun jo var lidt umoden på grund af sin tidlige ankomst. Det er så blevet værre, og forrige søndag nat fik vi ingen søvn! Hun fik en tid tirsdag, hvorfra vi blev sendt direkte videre til børnemodtagelsen.

Her kunne de ret hurtigt fortælle os, at Lilje har et blødt strubehovede og at hun med tiden vokser fra det. Der er en del børn der har det, men langt de fleste er ikke generet af det, og det har ingen betydning overhovedet, så længe hun spiser, tager på og sover uden de skrækkelige lyde – alt det gjorde hun jo så fint.

Lydende bliver værre …. Også om natten, et par nætter, men der var hun heller ikke nede i den dybe søvn på noget tidspunkt (ja man ligger jo og kigger på hende hver gang), ammingerne bliver kortere og hun begynder ikke at ville spise sen eftermiddag/aften. I dag kom sundhedsplejersken og kunne konstatere, at Lilje ikke har kræfter til at spise. Baby’er med blødt strubehovede bruger ca. 5 gange så mange kræfter på at spise, som en baby med almindeligt strubehovede. Lilje havde kun lige præcis taget det på, som er acceptabelt, på trods af at vi 2 aftener har måtte supplere, fordi hun slet ikke kunne holde suget på brystet.

Jeg stiller hele tiden mig selv spørgsmålet, hvorfor skal min lille milde tålmodige pige, ha’ det at slås med? Hun er så lille og uskyldig! Og så er mor træt. Træt af at ha’ dårlig samvittighed uden grund! Træt af at bekymre sig! Og træt af at ligge og kigge på min lille engel nat ud og nat ind.

Løsningen lige nu, er at hjælpe hende til måltider om aften med en flaske (jeg er ikke fan(!!) men det ser ud til at amningen fungere alligevel, så jeg overgiver mig), og så skal hun vejes igen på tirsdag.

Jeg kan ikke lade være med, at lade tankerne løbe af med mig. Hvad gør man så, hvis dit og dat. Der praktiseres ikke så mange muligheder i Danmark. Første skridt må være en ammesonde. Der suppleres simpelthen i munden på hende, mens hun ammes. Lidt besværligt, men ikke umuligt!! Alternativt flaske, hvor mælken ksn trykkes ud. Medicin findes der vidst også, men der er lidt bivirkninger, og det vil vi egentlig helst undgå. I udlandet bliver langt de fleste baby’er der har det, opereret med super god effekt. Det praktisere vi ikke meget af herhjemme, og gøre kun som absolut sidste udvej. Og så er der skrækscenariet – tracheostomi …. Men det er kun hvis luftvejene lukker helt til.

Ja fy for den lede ….

Som om det ikke var nok, så slyngede sundhedsplejersken lige ordet “særligt sensitiv” ud …………. Med fokus på “fysisk sensitiv” NEJ, hvad er nu det for noget!! Vi har gået til kiropraktor, fordi Lilje er meget stiv i kroppen (men det der kunne mobiliseres er blevet det, uden effekt) ….. Første tegn! Lilje sætter i et skrig og er fuldstændig utrøstelig når hun er afklædt ….. Andet tegn! Lilje går fuldstændig i panik i badekaret, men elsker brusebad ….. Tredje tegn! Lilje vil kun sove på mig om dagen, og lun stramt holdt eller svøbt i sin dyne, også om natten vil hun være svøbt i dynen ….. Fjerde tegn!

Nååååh, men den tager vi lige en anden gang, når fysioterspeuten har taget stilling til situationen!

Jeg er mega frustreret over vores situation.

Ikke et særligt positivt eller læsningsorienteret indlæg, jeg beklager, men trængte til at lufte ud for min bekymring. Tak for jeres tid 💜

image