Close
#digital pænt
facebook pinterest twitter

#digital pænt

enmorsunikkeverden 6 april 2017, 13:38

Jeg sad i dag og scrollede på min startside på facebook, og faldt over en viedo mod digital mobning. Det er en kampagne og samtidig en konkurrence, som landets skoler har deltaget i, hvor de skulle lave en anti digital mobbe video. (Se vinder videoerne her) Holmebækskolen i Herfølge løb med sejren, og bliver belønnet med en koncert af L.I.G.A – jeg er sikker på, at de er hamrende stolte! Og det skal de også være!

Også begynder jeg, at tænke …

Åh nej, en eller anden dag, skal mine børn være en del af dette digitale helvede. Hvordan forbereder jeg dem lige på det?!

Der er så mange mørke sider, ved den overdrevet brug af sociale medier. Der sidder (beviste tv3 programmet “Børnelokkerne”) nogle voksne mennesker bag skærmene, med beskidte bagtanker. Det kan have alvorlige konsekvenser for et ungt menneske. Man kan komme til, at dele noget, som andre gør grin med, det kan blive delt 100.000 vis af gange, og fører til ødelæggelse af et barn. Og så er der den, for nogle, helt naturlige tendens til, at svine andre mennesker til i en debat. Voksne mennesker kan virkelig skrive modbydeligt og personligt, hvis de er uenige i en kommentar. Det gælder jo især forskellige artikler, som indeholder emner der berører de fleste danskere, og som alle har en holdning til.

Jeg kan godt lide, at debatere. Jeg elsker at hører andre menneskers argumenter, og få vendt og drejet mit synspunkt. Jeg tror det er sundt, at reflektere over forskellige aspekter af emnerne, men der sidder jo altid mindst én og svarer med et “Du er da også en kæmpe idiot” osv, det forlader jeg debatten, det gider jeg simpelthen ikke, at bruge min tid på. Det skræmmer mig, at det er blevet så almindeligt, at være så grim i sproget. Og der er ingen hensyn til, om det er et barn eller en voksen der bliver skrevet til. “Hvis man færdes på de sociale medier, må man også forvente modgang” er ofte argumentet når disse mennesker konfronteres. Hvorfor? Hvorfor kan man ikke bare skrive pænt til hinanden? Er det virkelig blevet en selvfølge, at man bliver svinet til? Jeg kan simpelthen ikke acceptere det, og ville inderligt ønske, at det kunne ændres.

Mobning

har jo altid været et prblem. På alle skoler, i alle dele af landet. Jeg vil påstå, at der sjældent har været en skoleklasse, hvor ingen på intet tidspunkt har følt sig mobbet. Det er et kæmpe problem, og det ødelægger i værste fald disse børns liv.

Dog er “gammeldags” mobning, altså som den mobning der foregik da jeg gik i skole, jo vand i forhold til hvad børnene må modstå i dag. Den gang handlede det om påklædning, var man in ellet out, udelukkelse fra en gruppe, var der et fag man var dårlig til, skulle man helt sikkert også hører for det. Jeg selv fik en del hølv, nok mest fordi jeg havde et voldsomt temperament og var lidt sær. Det var da det sjoveste i verden, at få den sære pige til at råbe og skrige.

I dag skal børnene tænke over hvert skridt de tager. Videoerne ovenfor viser det rigtig fint, deler man ét forkert billede bryder helvede løs.

Hvordan løser vi det?

Jeg tror desværre ikke, at det kan kommes helt til livs. Men jeg tror det er vigtigt, at vi forældre, allerede når vores børn er helt små, arbejder på, at give dem en god selvtillid og en følelse af selvværd. Min drøm er jo, at mine børn bliver dem der siger stop, når noget ikke er okay. Ja ja, det er et drømme scenarie, men det skader vel ikke, at stile højt?

Vi må forberede vores børn, så godt som vi kan på denne verden. Hjælpe dem, og give dem følelsen af, at de kan komme til os med de mindste problemer. Give dem tillid til, at vi kan takle problemet, uden at mobningen fortsætter med “sladrehank” – ingen gider være en sladrehank.

Og så må vi gøre det klart for børnene, at det er vigtig de følger nogle retningslinier på de sociale medier:

  • Chat aldrig med nogle, du ikke kender.
  • Accepter ikke venskaber på facebook, med personer du ikke har mødt før.
  • Hold din facebook profil så privat som muligt.
  • Hold dig ude af debatter.
  • Hav din instagram profil lukket, og giv kun tilladelse til, at personer du kender og stoler på følger dig.
  • Del ikke dit brugernavn på snapchat med hvem som helst.
  • Når du deler et billede eller en video, på facebook, instagram eller snapchat, skal du altid tænke over, hvad komsekvensen ved delingen kan være. Kunne nogle finde noget negativt ved billedet, skal du ikke dele det.
  • Tillad aldrig nogle, at tage billeder af dig du ikke bryder dig om, slet ikke uden tøj på.

Og så er der lige den anden side, for vi skal jo også forsøge, at sørge for, at vores børn ikke bliver mobberne. Der må vi forsøge, at sætte børnene ind i, hvad følelse det skaber hos offeret, uanset hvad det handler om.

  • Spørg om tilladelse før du deler andres opslag på de sociale medier.
  • Spørg dig selv: ville du bryde dig om, at nogle gjorde det ved dig? Inden du gør grin med noget, og det omhandler alt.
  • Den gode gamle “Du skal behandle andre, som du selv ønsker at blive behandlet” skal næsten også på listen.
  • Tag ikke billeder/videoer af andre, uden deres tilladelse.
  • Opgiv ikke oplysninger om andre, uden deres tilladelse.
  • Hjælp de andre kammerater, hvis de kommer i en ubehagelig situation.

Ja listerne kan jo blive ved.

Jeg er faktisk smadder nervøs for, denne del af mine børns fremtid. Jeg tænker ofte over, hvad der er det rigtige at gøre. Skal man totalt overvåge deres færden på internettet, eller skal man stole på dem?

Nu er jeg godt klar over, at der sidder nogle og tænker “Hallo! Du deler alt om dine børn, offentligt, har du tænkt over konskvenserne ved det?” JA DA! Hundredevis af gange! Jeg ved da godt, at der er en risiko for, at mine børn bliver hamrende flove over ting jeg deler både her på bloggen, på min instagram og facebook. Jeg håber det selvfølgelig ikke. Hver gang jeg uploader et billede, en video eller et blogindlæg spørger jeg mig selv: Hvad ville jeg have følt, hvis min mor delte dette om mig? Er jeg det mindste i tvivl, deler jeg det ikke. Jeg deler ikke nøgenbilleder af børnene, både fordi det er privat, men også fordi jeg ved, at det kun kræver et klik, at gemme det.

Jeg håber, at mine børn vil synes det er sjovt, at se og læse tilbage, om hvad deres mor følte og tænkte da de var små. Så snart de har alderen til det, vil jeg også spørge dem hver gang om jeg må dele det på bloggen osv. Jeg føler nu, at det er meget uskyldigt, men det kan være jeg bliver klogere.

Hvad gør i, for at forberede jeres børn?

#digitalpænt

745AAC83-E68A-43B8-A778-5214CF5A7A6B-21821-000011FF56FBBC0B