En af de dage

Det har i dag været en af de dage, hvor manden har overarbejde.

Det har været en lang dag, hvor jeg har nået en masse, også alligevel slet ikke noget som helst.

Så da jeg hentede Felix fra dagplejen, skal jeg lige ordne dagens opvask inden hygge.

Og så starter det! Felix’s verden bryder sammen. Opvask til side, putte og hygge med sut og nusseklud mens jeg googler det mærkelige udslæt han har fået (jeg må hellere ringe til lægen i morgen).

Baby stopper med at pylre og leger – yes! Opvask, madpakker – hyyyyyl! Angry baby is back!

Felix hiver mig i buksebenet, han er sulten. Modermælkserstatning i koppen, fuldkornskiks, Postmand Per, ro. Jeg glæder mig til han bliver 1 år, så han kan få en almindelig kop mælk.

Så er det tid til at få lavet aftensmad, der er stadig ro på og det begynder at blive rart igen. Sveden løber af min pande, mit hjerte hamre derud af, men Felix griner til mig, mens han kører sin kæmpe mus på hjul, hen ad gulvet.

Et kort øjeblik havde jeg lyst til at ringe til min mand, i et hysterisk anfald og skrige af ham, hvad han bilder sig ind at tage overarbejde når han har en familie at tage sig af!! Men nu har jeg heldigvis mest lyst til at ringe og sige tak. Tak for at han har givet mig den perfekte søn, det perfekte liv. Mit hjerte smelter når den knægt smiler til mig <3

Jeg er ikke meget for at indrømme det, men jeg er blevet småskør efter jeg er blevet mor, og har været på barsel.
Nedtællingen til arbejdsstart er begyndt. Det ene øjeblik glæder jeg mig helt vildt, det næste kunne jeg græde over det. Jeg ved slet ikke hvordan, jeg skal kunne undvære mine drenge så længe om dagen. Jeg arbejder fra kl. 15 til kl. 23, i et rul der hedder 5­2 (5 dages arbejde, 2 dages fri, 2 dages arbejde, 5 dages fri).

Et helt nyt liv, en helt ny verden.

Meget spændende og alligevel vildt angstprovokerende! Må man gerne glæde sig lidt?

image