Første dag i børnehave

Lige pludselig, ud af den blå luft, skete det. Felix skulle starte i børnehave. Han går i et integreret børnehus, så de havde øvet det med ham i en måneds tid.

IMG_8828

Felix har før vist sig, ikka at ha’ det så nemt med forandring, men det går bare kanon godt! Han har fundet en pædagog han er helt vild med, og en pige han leger super godt med.

Thank god ..

Han har ikke reageret noget særligt herhjemme, han er lidt mere træt end han plejer, og en enkelt nat kom han ned og sov i vores seng.

Hvor er det bare dejligt, at nogle ting går nemmere, end man havde forberedt.

Udvikling

Det er tydeligt at se, han havde brug for at spejle sig i nogle ældre børn. Det sidste lange stykke tid, var han den ælste i vuggestuen. Hans sprog udvikler sig helt vildt nu! Hans sammensætning af ord, bliver mere korrekte, og han forsøger at bytte “mig” ud med “jeg”. Hans lege er blevet meget mere koncentreret og med meget mere fantasti. Han er begyndt at snakke for figurene han leger med, og han konstaterer “mor, vi leger det bare” – så han er begyndt at forstå forskellen på lege og virkeligheden.

Jeg elsker at gå i dybden i deres udvikling, sætte mig ned og observere deres små bitte skridt, som lige pludselig er kæmpe store. Jeg er facsineret over hvor individuel og alligevel uforudsigelig udviklingen hos børn er, men jeg fik alligevel følelsen af, at nu må det gerne stoppe. Han behøver ikke blive ældre nu. Det er en fantastisk alder, han kan lege selv, slappe af, være ude en hel dag, uden at være for stor til, at få kram og kys. Han sætter tydeligt pris på forkælelse, og er super god til at vise hans kærlighed til os. Selvom han har haft det lidt svært med følelser, er han blevet super god til at sætte ord på dem. Den der selvstændighedsalder, synes jeg ikke er så slem lige nu, han vil gerne selv og han ved godt hvaf han vil, men han er egentlig meget nem og forhandle med så alle er glade. Altså hvis han f.eks. Insisterer på at få hans yndlings legetøj med i børnehave, jeg synes det er en rigtig dårlig idé fordi den med garanti ikke kommer med hjem igen. Lige da jeg siger det, ligner han en hvis hovede er ved at eksplodere, men når jeg så foreslår at han kan tage den med i bilen, og at den så venter der til jeg hentet ham, så acceptere han. Det gjorde han IKKE for et halvt år siden.

Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg ikke altid har haft det nemt med at være mor. Jeg har været utroligt usikker, og bange for, at ødelægge mine børn. Alle beslutninger der har skulle tages, er blevet tænkt og snakket i smadder! Det begynder at ændre sig nu, for nu kan jeg se, at det faktisk er lykkedes os, at skabe et barn der er utroligt høfligt og som ude blandt andre mennesker opfører sig pænt. Han trives lige nu, og det gør mig lykkelig ❤️

Rogtig god dag til jer derude ❤️

/EnMorsUnikkeVerden (IG: @enmorsunikkeverden)