Close
Fri tid?
facebook pinterest twitter

Fri tid?

enmorsunikkeverden 16 august 2016, 17:40

Jeg får ikke mine børn passet, for at få fri tid. Lilje får jeg slet ikke passet og der går nok nogle måneder endnu før hun (læs: jeg) er klar til det.

Felix sov hos sin bedstemor første gang, da han var 7 mdr. Ikke fordi vi skulle noget, men fordi hans bedstemor elsker ham og vil være sammen med ham hele tiden! Ja, sådan er hans farmor også. Vi er SÅ heldige, de gør ALT for vores børn.

Det er næsten blevet ulovligt, at udtale, at man nyder lidt alene tid. Hvorfor er det så forbudt, at kigge lidt på forældrenes behov en gang i mellem og harmonere det i en god kombination?

Felix har er super godt forhold til alle sine bedsteforældre, og der går sjældent 14 dage mellem de ses. Når vi spørger: Vil du hjem til bedstemor/farmor og sove? Råber han JAAAA! Han NYDER at komme derhjem og blive forkælet, flade ud og blive pylret om. Hos dem må man ting, man ikke må hjemme, man må manipulere dem til at blive nusset i søvn og hoppe i sofaen. Det skal han da ha’ glæde af.

Og ja! Så nyder vi altså fri tiden herhjemme! Lilje er jo stadig uden rytme, så dagen er uforudsigelig! Den ekstra ro gør bare, at vi får slappet mere af, når hun sover.

Her i weekenden har Felix været med sin bedstemor og bedstefar i sommerhus, og kort tid efter de havde hentet ham modtog vi dette billedeimage

Bedstefar ofrede sin t-shirt, for de havde glemt at få en hagesmæk med – kan man andet end elske det?!

Selvfølgelig savner vi ham helt vildt, så snart han er væk! I samme øjeblik vi lukker døren. Men vi ved han nyder det.

For os er kærestetid vigtigt. Vi har brug for, at være sammen. Snakke om voksen ting og gøre voksen ting, som at køre til slagterne og købe kæmpe bøffer og spise når vi er sultne.

Jeg synes det er vigtigt at harmonere barnets behov, med forældrenes behov. Som små børns forældre sætter man så meget af sig selv til side, fordi man vil gøre der bedste for sin lille guldklump. Jeg kan faktisk godt føle mig lidt frihedsberøvet nogle gange. Så er sådan en weekend altså guld værd.

Søndag når han kommer hjem, står alt i hyggens tegn, sofa putte, tegnefilm og leg. Det er vidst vores alles behov der bliver dækket der.

Rigtig god dag derude ❤️ Husk i kan følge vores familie lidt tættere på Instagram @enmorsunikkeverden