Giraffen Marius eller hanen Hr. Gok

En ny artikel om slagtning af dyr, og børnenes tilstedeværelse bryder i dag aviserne.

Denne gang er det hanen Hr. Gok der i en børnehave har måtte lade livet, for at ende på tallerkenen. En hane, som en lille pige holdte meget af. Pigen frygter nu, at pædagogerne vil snyde hende, til at spise Hr. Gok, skjult i en tomat suppe! Pigens mor mener, at det er en metafor for det blodbad, pigen forestiller sig, Hr. Gok har været udsat for.

Hvor ligger fejlen henne? At Hr. Gok bliver slagtet? Eller at børnene ikke aner hvorfor og hvordan? Børnene havde nemlig ikke overværet slagtningen.

Disney forsøgte i “Løvernes Konge”, at beskrive livets store kredsløb.

“Når vi dør, bliver vi til græs. Det er græs som antiloperne spiser. Sådan hænger det hele sammen i livets store kredsløb”

071948bf-fc31-4065-8e2a-1af866b2bcbe-392-0000002b225b581e_tmp

Simba spørger nemlig, hvorfor de spiser antiloperne.

Vi er skabt, så det hele hænger sammen. At mennesket så har, en noget unaturlig og til tider ubehagelig fremgangsmåde, kan vi kun forsøge at ændre.

Jeg er fortaler for dyrevelfærd. Jeg ville ønske, at der kun fandtes økologisk kød fra frilands dyr. At de bliver slagtet i Danmark (for at undgå unødig stress under transport), under humane forhold. Eller så humant som det kan blive.

En hane der har boet i en børnehave, fået luft og kærlighed, er i min verden ikke en skam at spise. Og det synes jeg, at vi som forældre skylder vores børn, at lærer dem. Lad være med at “Disney’serer” dyrerne. De er søde ja, man skal være søde ved dem altid! Og vi spiser dem, når tid er. Ellers ville jorden jo blive overbefolket af dyr.

Det kan være voldsomt for et barn, at overvære en slagtning. Jeg var selv ikke ret gammel, da en høne fra min hønsegård i fritteren, fik kappet hovedet af. Jeg var ked af det, men en pædagog hev mig til side, og forklarede mig hvorfor det var nødvendigt. At hønsene ikke kan gå så mange i en flok, uden at blive uvenner. At vi derfor spiste de ældste høns, så der var plads til, at de yngste kunne få et langt og dejligt liv.

Det giver jo mening!

Jeg er og bliver ikke fan, af dyr i fangeskab. Og jeg kunne aldrig finde på, at vise mine børn zoologiskhaves slagtning af dyr. Feks giraffen Marius. Det er samme princip ja, der var ikke plads til ham i flokken. Løverne skal også ha’ mad. Det virker for mig bare absurd, selvom det faktisk er præcis samme situation.

Mens jeg sidder her og skriver, bliver jeg alligevel i tvivl. Hvis mine børn efterspørger det, kunne jeg måske godt finde på at vise dem det.

Hvad synes i? Hvordan lærer man sine børn bedst, om livets kredsløb? Og hvor tidligt skal man starte?