Graviditet et lykken …

… Eller er det?

Med farer for at blive høvlet ned, vil jeg nu kommer med en udtalelse som ikke vil være populær. Men den er sand, og jeg kan umuligt være den eneste der har det sådan!

Jeg hader at være gravid!

Så er det ude, det er bare ikke mig!

Der er bare intet komfortabelt ved en graviditet. Med Felix tog jeg 3 måneder med kvalme, opkast og minus 2 kg. Da jeg endelig havdet det bare lidt godt, faldt mit blodtryk så voldsomt, at jeg ikke kunne bevæge mig uden følelsen af at besvime. Omkring uge 22 blev det bedre, så havde jeg kun de almindelige gener, som by the way også er mere end rigeligt. Jeg endte på +17kg – på trods af, at jeg de sidste 2 måneder nærmest ingen ting kunne spise, fordi han lå og strakte sig på langs. Og ødemer i benene, som gør mere ondt end man lige tror!!

Det eneste gode ved den graviditet var følelsen af ham. At mærke ham rumstere, og det at han kom ud af det 💙 Jeg havde glemt ALT om ubehagelighederne i sekundet jeg så ham.

Jeg blev gravid igen, det opdagede jeg pga kvalmen og opkast. Jeg mistede den lille nød. Smerten var uudholdelig.

Jeg blev gravid igen, kvalme og opkast fra dag et! I 3,5 måned og minus 5 kg – min appetit er stadig nærmest ikke eksisterende. Jeg er nu 29+ og kaster stadig op i tide og utide. Oven i købet har jeg også bækkenløsning denne gang – så det er jo super fedt med den konstante smerte. Halsbrænd er heller ikke lige frem skønt, det er så slemt, at jeg skal tage noget mod det hver gang jeg har spist eller drukket – ellers kaster jeg op.

Igen elsker jeg at mærke min lille baby, hun er meget aktiv og kærligheden er ubeskrivelig 💜

Når folk hører mig sige, hvor meget jeg hader, at være gravid bliver jeg misforstået. De mener jeg er utaknemmelig? Det er langt fra tilfældet! Jeg vil 100 gange hellere gå i gennem 9 måneders helvede, end at miste igen. Hvorfor er det ikke acceptabelt ikke at være sprudlende lykkelig når man er gravid? Jeg har ingen glød. Jeg føler mig ikke smuk. Jeg føler mig ikke tilpas i min egen krop. Er det så slemt? Hvorfor skal alle altid prøve at overgå hinandens lykke, være mest overskudsagtig og i et evigt hopla? Det kan jo ikke være virkeligheden. Det er i hvert fald ikke min virkelighed.

En virkelig jeg elsker og hader på samme tid ❤️

image