Hvor meget kærlighed kan man egentlig rumme?

Jeg troede jeg havde oplevet den største kærlighed, da jeg mødte min kæreste. Hold op jeg var forelsket i ham. Det er jeg stadig! Den måde han kan få mig til at føle. De små ting, der gør vores forhold helt specielt.

Så blev jeg gravid. Det måtte da være den ultimative lykke?!?

Næææh nej. Første da jeg fik min lille dreng i mine arme, gik det op for mig, hvad kærlighed egentlig er. Hvad ubetinget kærlighed går ud på. Det er en følelse der ikke kan beskrives.

En følelse der bliver bekræftet resten af livet, tror jeg. Nu er min søn kun 1 år, men kærligheden bliver bekræftet hver dag, hver gang vi oplever noget nyt sammen. Hver gang han smiler, griner, siger et ord, putter sig ind til mig. Ja det er ikke mirakler knægten skal udrette, før jeg bliver så bragende stolt, at hele verden må vide netop det han lige har gjort! “Se bedstemor, jeg holder min ske” gad vide hvor mange billeder jeg efterhånden har sendt, med det andre antager som lige gyldig info.

Selv når han er syg, bekræftes kærligheden endnu mere. Pludselig vil man gå gennem ild og vand for dette væsen. Undvære søvn, i noget der føles som måneder, for at sidde med ham, hele natten. Eller vandre ude med barnevognen en helt nat, i regnvejr, når han har falsk strubehoste. Jeg har aldrig tænkt over det før nu, men hold op man gør alt for de små pus.

Og i sådan en juletid, kan man rigtig mærke kærligheden synes jeg. Alle de hyggelige stunder. Julegave indkøb og hygge. Juleferie, putten i sengen om morgenen. Jeg elsker jul! Især nu, hvor jeg er blevet mor.

Rigtig glædelig jul, til alle jer derude. Må i få en fantastisk dag og aften, fyldt med kærlighed ❤️