I’m not curvy, i’m chubby!

-Og det er mega farligt for mig!

Der er kommet så meget fokus på, at vi kvinder skal acceptere hvordan vi ser ud, være stolte af det og ikke forsøge at leve op til super skinny models!

Plus size models hyldes for deres modighed, deres styrke og skønhed.

image

Den australske fitness model blev lagt for had, pga hendes slanke veltrænede krop.image

Er jeg den eneste her der synes, at der er noget helt galt?

Jeg har født 2 børn på under 2 år. Altså har jeg de seneste 3 år været gravid i 18 mdr – det har i den grad sat sit præg på min krop! Jeg ligner ærligt talt, en muffin. Bulet og blød.

Jeg har på intet tidspunkt fokuseret på min vægt. Jeg har fokuseret på at få gode graviditeter og ikke at gå med dårlig samvittighed. jeg bukkede under for mine cravings, lagde ikke låg på mig selv. Jeg nød det ærligt talt!

Da jeg blev gravid med Felix vejede jeg 55 kg – jeg var til den lidt for slanke side. Ikke sundt slank, men præget af en travl hver dag, hurtige måltider og alt for mange byture. Jeg tog 17 kg på – det generede mig slet ikke! Jeg tabte hurtigt 7-8kg uden at gøre noget som helst. Jeg havde travlt med min baby! Jeg trappere ud af amningen og kiloerne raslede på igen. Nu vejede jeg 20kg mere end da jeg blev gravid! Ups!

Jeg blev gravid igen. Denne gravditet var anderledes. Præget af kvalme og dårlig appetit endte jeg på -2 kg.

Jeg har ikke været på vægten efter jeg har født. Jeg vil gætte på min vægt siger omkring 70kg – altså 15 kg mere end udgangspunktet.

Er jeg kurvet?

Nej! Jeg er buttet! Jeg har været hensynsløs og spist mig til der hvor jeg er. Nogle synes måske det er smukkere end en fitness model. Mange vil faktisk hellere ha’ en kvinde med en ladeport, store hofter og et yverdask de kan løfte på. Det er også fint nok, men det er ikke sundt!

Jeg er helt enig i, at vi skal acceptere os selv, elske os selv og være stolte af at vi er som vi er.

Jeg er SÅ stolt af, at min krop har skabt 2 vidunderlighe børn! Jeg elsker min krop for det. Men skal jeg acceptere den? Nej. Det vil jeg ikke. At elske min krop som den er nu, er for mig som at give op. It’s not gonna happend.

Jeg skal ikke være super fitness skinny, det synes jeg slet ikke er pænt! Men jeg skal være sund. Ikke kun for mig, men for mine børn ❤️

Så hyld sundheden og det bevidste valg, i stedet for kropsstørrelsen og formen.

Hyld de kvinder der har truffet et valg om hvordan de vil se ud, og står ved det (uanset størrelse)❤️