Close
Er mit barn gået i stykker?!
facebook pinterest twitter

Er mit barn gået i stykker?!

enmorsunikkeverden 31 januar 2017, 19:32

IMG_7964Ja undskyld mig …!

Men følger der ikke reklemationsret med, når man får en baby?!

Det lyder måske lidt hårdt, men helt ærligt! Jeg bestilte en glad lille pige, der med garanti skulle være nemmere end storebror. Sådan er det da, at nr 2 er nemmere end den første, er det ikke?

Der må være nogen der kan fikse hendes dårlige humør! Ej, jeg skriver det med et smil på læben, for nøøøøøøj hvor er hun bare sur hele tiden, i øjeblikket! Hendes lille krop kan slet ikke følge med alt det, hun gerne vil. Og hvad gør en lille baby så? De skråååååååler for fulde gardiner! “Aaaaargh” “Eeeeaaaargh” for slet ikke at tale om den meget populære lyd lige nu “mmmmmaaaaaaaamamamam” efterfulgt af “hulk, hulk” – Alt dette, fordi hun lige fik skubbet dukken 1 cm længere væk, end hun havde planlagt. Hun karter rundt, men kravler stadig ikke. Hendes krop siger “du skal hurtigere frem NU” i mens hendes hjerne siger “Jeg magter slet ikke alt det her!”

Det værste er til sengetid. Hun falder nu nemt nok i søvn, bevares, men de første 2 timer, sidder mit hjerte oppe i halsen! Den er stensikker, efter 10-15 minutter kalder hun. Får sut, falder i søvn. 5 minutter efter hulker hun. Får sut, falder i søvn. 3 minutter efter. Græder hun, som om nogle niver hende, hårdt! Kommer op i armene, falder i søvn i samme sekund, bliver lagt, sover. Og herfra er den så 50/50 om hun sover, eller det hele starter forfra om lidt.

Der må da være noget galt?!

Først gav jeg hendes laryngomalacia skylden. Så gav jeg refluks skylden. Så gav jeg mig selv skylden. Så gav jeg lyset i køkkenet skylden. Så gav jeg hunden skylden. Så gav jeg mig selv skylden igen. Så gav jeg forkølelse skylden. Og nu er jeg tilbøjelig til at give hendes øre skylden! Hun reagerede ikke på bjælderne til Boel testen, hmm. Hun skal til ørelæge, og jeg er spændt på om vi får en total “aha oplevelse”, og håber inderligt, at ørelægen siger: “Jeg kan fikse dit barn”.

Udviklingen er en sjov ting.

Da hun var nyfødt og sov 20+ timer i døgnet, glædede jeg mig til hun var mere vågen. Nu ville jeg ønske hun for dælen bare sov en gang i mellem!

Da hun kun kunne ligge, ønskede jeg, at hun snart kunne sidde og lege.

Nu ønsker jeg, at hun snart kan kravle. Jeg husker det fra den store, når de har kravlet en uge, ønsker man, at de vil sidde stille i bare 2 minutter!

Jeg kan godt synes det er rigtig svært for tiden, at blive i nu’et, og nyde denne helt fantastiske lille pige. Hun er den sidste baby jeg skal ha’ og det gør mig egentlig lidt trist, at jeg ikke formår bare, at synes det er fantastisk! Jeg synes hun er fantastisk, når hun er glad.

Måske er jeg bare ved, at få nok af denne barsels bobbel. Den slutter snart. 1/3-17 starter hun i vuggestue. Det var så det, sidste baby, sidste barsel. Jeg skal tilbage til det virkelige liv, og jeg er spændt på udfordringerne der følger med! Working pseudo-mamma. Wish me luck!