Når far skal være mor?!!

Åh ååååååh ….

I dag måtte jeg simpelthen trække stikket, holde mig i sengen og på sofaen med så høj en feber at jeg har været døden nær. Ja, jeg indrømmer det, jeg er en af de få kvinder der får mandeinfluenza!

Så i dag måtte far være mor. Jeg var noget skeptisk, og har da også måtte give lidt råd, men hold op hvor har de hygget sig! Felix er fars dreng, ingen tvivl om det, og min mand er endelig ved at finde sig tilpas i far rollen. Han er et par år yngre end mig (han er altså 24), og de fleste ville mene at det er tideligt at få børn. Og der kan jeg nok godt være enig. Jeg selv er 27, og den alder har passet mig fint. Men i dag har virkelig været en succes dag for alle, og hvor har det været rart, at kunne trække sig tilbage og virkelig få hvilet igennem. Jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst har slappet så meget af.

En af de ting jeg synes der har været sværest ved at blive mor, er at give slip igen. Give slip på kontrollen, og lade andre gøre tingene på deres måde. Mors måde er den bedste måde! Men tænk, fars måde virker også. Og nogen gange er det okay, hvis fars måde var bedre. Så længe han ikke hoverer 🙂

image