Når styrke er den eneste mulighed man har

Åh ja, hvor skal man begynde. Sygdom …

Felix har siden han blev født været syg ca. hver 4. uge, altså sådan i snit. Han har haft flere mellemørebetændelser, lungebetændelser, virus af flere forskellige arter, og så har han tilbagevendende nældefeber. Denne gang har han virkelig været hårdt ramt! Det startede med falsk strubehoste, som udviklede sig til dobbeltsiddet lungebetændelse. Antibiotika virkede og han nåede faktisk lige at få det okay. Bort set fra appetit og energi. Søndag blev han igen ramt af feber, og i dag besluttede lægen at dette kræver en ambulant udredning. Der skal simpelthen undersøges hvad det er, der gør at Felix han fanger ALT der fanges kan. Tak! Han kan snart ikke mere den lille mand. Denne gang har det varet 2,5 uge, hvor han faktisk ikke har indtaget et helt måltid. Han har tabt sig ret meget, og er slet ikke den glade dreng vi kender. Det betød så også et smut forbi sygehuset. Blodprøver ….

AV!! Den stakkels lille dreng, allerede da de skulle finde ud af hvilken arm de skulle stikke i, blev han vildt ked af det. Man kender jo selv den ubehagelige følelser af, at blive rørt ved når man har høj feber. Og så oven i købet af en fremmet dame! Det skulle overståes og vi kæmpede os igennem det med skrig og “hjulene på bussen”. Tror mest jeg sang, for at prøve at fokusere. Felix hørte nok ikke ret meget af sangen. Jeg var på renden til et sammenbrud. Måtte kæmpe for at holde tårerne tilbage, og fokuserede bare på at fortælle ham, at han er den sejeste dreng i hele verden, og at batman plasteret nu passer på hans arm. Det tog lang tid at trøste ham, og vi nåede dårligt hjem før han faldt omkuld.

image

Det er en af de ting, man ikke kan forstå før man selv får børn. Den smerte der følger med, når der bare er det mindste galt med barnet. Mit moderhjerte blev revet i tusinde stykker, og jeg får helt tårer i øjnene bare af at tænke på hans skrig. Jeg vil gøre ALT for at tage hans smerte 💙