#normalizebreastfeeding

Der kører lige nu, en kampagne på de sociale medier under hashtagget #normalizebreastfeeding – det er jeg simpelthen nød til lige at skrive et par ord om. Kampagnen går ud på, at man tager er amme-billede og redigere i programmet PicsArt, med en masse flotte farver, effekter og livets træ forbundet fra moderens bryst til barnets mund. Billedet deler man så med hashtagget #normalizebreastfeeding – simpelthen for at normalisere tankengangen omkring amning.

img_7832

For det første er jeg egentlig lidt frustreret over, at en sådan kampagne er nødvendig! Kvinder er skabt til at amme – det er den eneste grund til brystet er bygget som det er.

Jeg bliver måske lidt upopulær når jeg skriver det, men rent biologisk er det muligt for alle kvinder at amme. Ja undskyld til alle de, der ikke har følt det sådan. Der er selvfølgelig kæmpe forskel på, om et barn er nemt eller svært at amme, temperament, sutteteknik, og så spiller det en stor rolle, om man får en god start og kyndig vejledning. Men er der ikke sygdom eller andre komplikationer, kan alle kvinder som udgangspunkt amme. Derudover insisterer de kloge også på, at brystmælk er den sundeste næring for barnet.

Ja, vi kommer altså ikke uden om det. Amning er kommet for at blive.

Jeg har jo stået på begge sider, og det vil jeg egentlig gerne fortælle lidt om.

Felix er amme-barn! Jeg fuldammede ham i 6 måneder, han brugte ikke sut og hang derfor i patten konstant! Jeg skal da ikke afvise at jeg et par gange lavede en “panik flaske” fordi gråden simpelthen ingen ende ville tage i hans spæde periode – han var bare rigtig ofte, rigtig ked af det. Jeg trøstede i flere timer, det kunne da kun være sult! Derfor fik jeg ham vejet hver uge, men drengen tog jo ekstremt meget på! Så sult var det ikke. Overspisning sagde de, jeg skulle kontrollere hans måltider …. Baaah! Han spiste når det passede ham, det skulle jeg slet ikke tro jeg kunne bestemme! Han havde temperament fra første dag, den knægt! Jeg er samtidig voldsomt blufærdig, så bare tanken om, at skulle amme offentligt gjorde mig dårlig. Så vi blev for det meste hjemme. Alligevel elskede jeg at amme. Men det var hårdt og frustrerende! Da tiden begyndte at nærme sig, og mit arbejde kaldte, kørte jeg Felix over på flaske. Jeg kunne simpelthen ikke klare tanken om, at den eneste tryghed han havde var mig, når jeg nu ikke kunne være der hele tiden. Jeg arbejder om aften, så alle mine arbejdsdage sås vi ikke. Det gik super godt, han fandt lyn hurtigt trygheden i flasken, pludselig også sutten og sin far.

Havde jeg valgt at amme længere, hvis ikke jeg skulle arbejde? JA! Hvor længe? Ja hvad er acceptabelt? Det er en kæmpe debat. Jeg havde nok valgt det til han var 1 år ca. Det føler jeg er passende. Men hvad andre gør, vil jeg ikke blande mig i. Jeg synes i det hele taget, at man i dag har en tendens til, at stikke næsen ind hvor den ikke hører hjemme! Især når det gælder andres baby’er og børn! Man må gå ud fra at alle forældre forsøger at gøre det, de føler er bedst for deres barn, så hvis barnet ikke lider overlast skal andre passe deres egen tallerken. Også når et 4-årigt barn ammes!

Er man så en dårlig mor, fordi man vælger at give flaske?

Det er efterhånden også blevet at tabu at have flaske barn.

Lilje er flaskebarn. Jeg ammede hende i 3 måneder, men hendes luftvejsdefekt gjorde det svært. Hun holdte ikke vægten, og kunne kun amme 50ml før hun blev udmattet. Hvis amningen skulle fortsætte, skulle jeg give ammesonde, pumpe ud 8-12 gange dagligt for at holde produktionen oppe og for at kunne give det i sonden. Det føltes fuldstændig uoverskueligt! Jeg valgte derfor, at amme så længe jeg kunne og supplere med flaske. Det duede til hun var 4 mdr ca. Jeg ammede om natten til hun var ca. 4,5 måned.

Jeg valgte overskud frem for amming. Hvis nogen er af den holdning, at det gør mig til en dårlig mor, so be it.

For at vende tilbage til kampagnen, synes jeg det ef super fint, at sætte fokus på hvor normalt amning er. Og at amning hører hjemme ALLE STEDER! Også i det offentlige rum, også på de sociale medier. De er skabt for, at vi kan dele vores liv – så lad os! Drop de der fordomme – jeg er selv ret nøgen forskrækket, jeg gider ikke kigge på nøgne mennesker, men amning har intet med nøgenhed at gøre. Det er et fantastisk øjeblik mellem mor og barn, et øjeblik man skal være stolt af. Et øjeblik man ikke nødvendigvis skal skjule! Dermed ikke sagt, at man behøver at svinge sit yverdask ud over det hele, men en diskret amning burde være tilladt alle steder.

Jeg slutter af med en applause til alle mødre, der gør hvad der er bedst for deres børn!