Øøhm, det ved jeg nok bedst selv?! Ikke??

Af en eller anden årsag, er mange af den opfattelse, at de ved bedre end de der er yngre end dem selv.

Alle gravide, har med garanti hørt sætningen “bare vent” 100 vis af gange. Ofte i forbindelse med en holdning  til børneopdragelse. Det er altså ikke umuligt, at stå fast på sine holdninger, når børnene kommer – skulle jeg hilse at sige! Jo bevares, noget kan ændre sig undervejs, heldigvis har man jo lov til at lærer med sine erfaringer.

Jeg husker tydeligt, én skrev til mig, at min holdning om ingen sukker så længe som muligt, og derefter i et begrænset omfang (udelukkende for at lærer mit barn, at der findes sunde alternativer, at fravælge en usund levestil, forebygge livsstilssygdomme osv osv), var fuldstændig umuligt at overholde, når man fik nr 2 …. Aaaaaah var? Fordi den person gav op, betyder det ikke at jeg gør. Det bliver sværere, helt sikkert! Felix spiser hverken slik eller kager endnu. Han får is en gang i mellem, lidt syltetøj på brødet når vi skal hygge, en juicebrik i ny og næ. Derudover har han smagt vaffel 1 gang, pandekage 2 gange og et par kiks bliver det da også til. 20 måneder – han aner ikke hvad han går glip af, og han er lige glad. Spiser de voksne slik, får han tørrede frugt. Der er en god chance for, at det stadig er sådan når Lilje skal til at spise. Og min klare holdning er, at vi fra starten vil forsøge at forklare ham, at Lilje får “av i maven” af det han spiser, fordi hun er lille. Nu må vi se, jeg vil i hvert fald kæmpe for det.

En helt anden ting, hvor andre også tror de ved bedre er, når jeg siger at vi ikke skal ha’ flere børn! “Lad os nu se” siger nogle … Lad os se hvad? Mit underliv lukke sig sammen? Jeg mener det dælme! Vi har 2 vidunderlige ønskebørn, vi skal IKKE ha’ flere! Jeg ønsker ikke flere. Og hvad er der galt i det? Jeg mener det så alvorligt, at jeg har overvejet at lade mig sterilisere. Jeg har det ganske fint, med vores 2 skønne unger.

Jeg følger en semi-kendt på facebook, enlig mor til en lille pige. Når hun skriver, at hun ikke skal ha’ flere, stormer det ind med kommentare om, at hun nok skal ændre mening når hun finder en mand. Hvor i al verden ved de det fra? Og hvad giver dem ret til, overhovedet at blande sig med en bedrevidende kommentar? Hvorfor er det i det hele taget, at andre føler de har ret til, at belærer andre? Jeg forstår det ikke!

Med 2 små meget forskellige børn, med meget forskellige personligheder, forskellig udvikling og forskellige problematikker, vil jeg alligevel mene at jeg har en del erfaring. Men det gør mig ikke klogere, end min søster med 1 barn. Når hun spørger mig til råds, svare jeg “det her virkede på Felix” – for hvorfra skulle jeg vide hvad der virker på hendes barn?

“Hvorfor gør du ikke sådan her?” Fordi jeg er idiot, åbenbart. Stop. Lad være med at spørge. Gå altid udfra, at en mor til et spædbarn med en eller anden form for problematik, har undersøgt og forsøgt alle muligheder. Er der et godt råd, man virkelig brænder inde med, så spørg i stedet “har du hørt om denne metode?” 100 gange bedre! Så kan moderen svare ja eller nej. Drop også “tror du ikke ….. H*n er sulten, h*n har ondt i maven?” Jeg vil garantere dig, at det er tænkt og udelukket eller afhjulpet.

Nå det var jo egentlig et lille sidespring.

Vi har som sagt besluttet, at vi ikke skal ha’ flere børn. Det er en beslutning vi begge har det rigtig godt med. Vi føler vi har nået vores mål. Vi har begge en udannelse og job vi er glade for. Vi har købt vores hus, et dejligt sted, med masser af plads. Vi kunne godt bruge en lidt større bil, men vi har da en bil. Vi har en fantastisk skøn hund, og de her skønne børn. Hvad mere kan vi bede om? Nu vil vi gerne ha’ ro. Vi vil gerne renovere vores hus, sætte vores eget præg på det. Vi vil nyde hvert enkel lille udvikling der er med vores børn, uden at ha’ for travlt til at se det. Vi vil spare sammen til at tage på ferie. Give vores børn nogle fantastiske oplevelser. Lige præcis derfor, vil vi ikke ha’ flere børn. Vi vil ha’ tid til at nyde, det vi har.

Får vi lyst til en efternøler? Jeg tvivler stærkt. Tænk at skulle starte forfra, igen? Nej tak!!

Kommer jeg til at savne duften af spædbarn, helt sikkert! Nyder jeg at ha’ hende sovende på min mave? Bestemt!

image

Jeg glæder mig til at se dem begge vokse op, lærer dem at kende. Jeg glæder mig til at følge dem, resten af mit liv. Give dem al den kærlighed jeg har. Al min tid. Alle mine ressourcer vil jeg bruge på, at gøre de 2 børn lykkelige. Derfor, har jeg rigeligt i lige netop de 2 børn ❤️