Pinligt perfekt??

Jeg synes der er kommet en rigtig kedelig tendens blandt mødre. Alting skal være så pinligt perfekt!

En perfekt mor køber kun uld og økologisk bomuld til sine børn, de spiser økologisk, bruger intet med parafume, fuldammer 6 måneder, har aldrig fyldte vasketøjskurve, aktivere børnene med læringsrige intellektuelle aktiviteter, tager på masser af familieture, får aldrig børnene passet, står op kl møg om morgenen og bager brød, laver sunde muffins og smoothies, 0 sukker politik, hun råber aldrig af sine børn og har altid det der irriterende pædagogiske overskud, der er altid rent og pænt, håret sidder, make-up er der tid til, samtidig med at hun har en fantastisk karriere, hun får set kollegaerne og et glas vin med veninderne i weekenden når hun sørme også ………….

Er jeg den eneste der synes det lyder død hamrende kedeligt og forfærdeligt?! For slet ikke at tale om umuligt?!

Jeg passer i hvert fald slet ikke ind i det billede, overhovedet og tænk en gang. Jeg kan faktisk blive helt flov over det!

Jeg ammede Felix, men Lilje får flaske. Deres tøj er ofte billige mærker, købt på tilbud eller brugt. Vi spiser ikke alt økologisk. Parafume holder vi os dog fra. Vasketøjskurvene er aldrig tomme. Felix ser tegnefilm i ny og næ. Vi kommer sjældent på turer for tiden, jeg mener nu også at nattøjsdage er sundt for os alle. Felix bliver passet i ny og næ. Sidst jeg bagte, var for at fylde fryseren inden Lilje blev født. Mine hjemmelavede smoothier nægter Felix at spise, så de bliver købt. 0 sukker politik kører vi ikke med Felix længere, men vi begrænser hans indtag, ikke fordi det er det rigtige at gøre, men fordi det føles rigtigt for os. Jeg kan i en presset situation godt komme til, at hæve stemmen overfor Felix. Her er aldrig 100% rent og vi har uafsluttede projekter i hvert et rum. Mit hår ligner en høstak og make-up er eftehånden et sjældent syn. Karriere? Jeg er social og sundhedsassistent på 2. Barsel inden for 2 år, det kan man vidst næppe kalde en karriere. Sociale aktiviteter med kollager og veninde er heller ikke noget jeg får gjort.

Men ved i hvad? Selvom jeg er så uperfekt, som man kan være, så er jeg lykkelig! Jeg nægter at være flov over, ikke at leve som det glansbillede nogle har skabt!

Jeg elsker mit “død kedelige” familie liv, og alt hvad der følger med. Jeg ville ikke bytte en brøkdel af det, for det perfekte liv.

Stop op, slap af, træk vejret og gør der der gør DIG og DIN familie lykkelige ❤️ Det er trods alt dig der skal leve dit liv, ikke nogle andre!