Så giv dog slip, mor!

Jeg har egentlig aldrig set mig selv som en kontrol-freak – med strukturering af hverdagen, der er jeg utrolig impulsiv og tager en dag ad gangen. Jeg har svært ved at planlægge for langt frem, og dropper gerne madplanen, hvis der er noget det trækker mere i lysten.

Mht indretning af boligen, har jeg en hel klar holdning til hvordan tingene skal være, men kan sagtens indgå kompromis. Jeg har intet imod at tingene ikke bliver præcis som jeg tænkte, andres påvirkning skaber nytækning, det kan alle bruge. Alligevel er der bare nogle ting jeg ikke vil ha’ i mit hjem. Jeg har det bedst med selv at vælge ting, og især fravælge.

Når det kommer til Felix, er jeg fuldstændig ude af pædagogisk rækkevidde. Jeg skal vide ALT, ha’ totalt styr på tingene, og selv have fingrene i det. Jeg stoler simpelthen ikke på, at andre kan gøre det godt nok. De kan i hvert fald ikke gøre det, som jeg ville gøre det! Jeg kommer lige med nogle eksempler.

Tøj. Jeg har lavet et skema, hvor jeg skriver ned hvor meget han har af hver enkelt ting, fordi jeg ved hvad han skal bruge, og dermed kan holde øje med om han kommer til at mangle noget, når han skal op i næste størrelse. Jeg har også lavet skema til lille søster. Jeg har en helt klar holdning om, hvad tøj det klæder ham, og hvad han skal have på når vi skal forskellige ting.

Mad. Vi blev ret hurtigt enige om, at vi så vidt det var muligt ville følge sundhedsstyrelsens anbefalinger når Felix skulle til at spise. Vi er også helt enig om, at vi vil forsøge at lære Felix sunde alternativer frem for usunde – og i hvert fald ikke tilære ham de usunde, før han selv er bevidst om hvad han får. Min kæretse er ikke typen der undersøger en hel masse, så den overlod han hurtigt til mig, og det passede mig fint! Jeg handler, jeg beslutter og bestemmer.

Opdragelsen, den er vi ret lige om, men vi har forskellige måder at gøre det på. Det kan godt irritere mig helt vildt, og jeg kommer ind i mellem til at rette på ham. Ikke ret pænt af mig! Men jeg er jo moderen? Jeg har gået hjemme med ham, og er stadig mest sammen med ham, så ved jeg da bedst?! Eller gør jeg?! Jeg ved i hvert fald hvad der sker, hvis ikle hans sovetider overholdes – jeg har gået op og ned ad gulvet, i flere timer med et skrigende barn, og det kommer bare aldrig til at ske igen. Når han puttes på det rigtige tidpunkt, falder han direkte i søvn. Han har et stort sovebehov i forhold til mange andre børn, og jeg ved godt at mange synes det er vanvittigt så afhængig han er, af sin barnevogn. Uden den, får han bare ikke sin lur, bliver overtræt, sur og enormt ulykkelig. Så er jeg da ligeglad med, hvad andre tænker, og om det forhindre mig i, at lave ting og sager.

Når jeg sidder her og skriver, kan jeg godt så, at når det kommer til Felix er det min måde, eller ingen måde. Det kan brænde helt inde i mig, når der bliver gjort eller sagt noget som er mod min overbevisning.

Hvordan giver man slip på den kontrol?

Jeg prøver, men hold op det er svært!

image