SÅ sov dog!!

Kan man blive fristet til, at skrige ned i en pude! Kan alle små børns forældre ikke skrive under på det?

08E27A64-014A-4BA1-A06B-E7160934504E-17878-00000F387E756CC2

Jeg tror uanset hvor eksemplarisk et barn man har, så har der været perioder med søvnmangel, eller dårlige putterutiner. Gråd, ulykke og overtræthed.

Vi har i øjeblikket vores kampe her! Felix (2,5 år) er begyndt ikke og ville sove til middag. Det ville være fint nok, hvis han ikke blev så overtræt og umulig. Han har altid været enormt påvirket hvis han ikke sover nok. Når det er værst skriger han, som jeg ved ikke hvad når han skal falde til ro, det er desværre lidt ofte for tiden, så jeg har en ubehagelig smerte i mit ene øre.

What to do?!!

Jeg har læst og søgt en hel del, og især Christina Abildgaards “Følg dit barn trygt i søvn” har hjulpet.

Når Felix har fået nattøj på og børstet tænder sætter vi os roligt og fortæller en historie med dæmpet lys. Vi bruger snekuglen fra Djeco. Hvis han er til det ligger han i sengen, ellers sidder han på skødet. Han får lov til, at vælge 2 sange jeg synger og så holder vi i hånd. Nogle gange må jeg sidde der til han sover, men oftest kan jeg spidse ham af med, at jeg skal på wc og jeg kommer om lidt. Når jeg kommer tilbage sover han.

Han har ellers før bare sagt godnat og lagt sig til at sove selv, men jeg tænker at de har forskellige perioder med forskellige behov.

Lilje (11 måneder) er for det meste nem, at putte både om dagen og til natten. Hun får sin natflaske i sengen, når hun er færdig får hun sin sut og klud og falder selv i søvn. Nogle gange må vi lige ned et par gange og give hende sutten igen.

Problemet med hende er bare, at hun om dagen ikke får sovet ret meget. Hun sover max 30-40 minutter 2 gange om dagen. Hun er ikke udhvilet og bliver derfor meget sur og omklamrende. Nogle dage får hun kun 1 lur af 30-40 minutter.

Det går mig faktisk ret meget på, at hun ikke sover mere, det er jo tydeligt at se på hende, at hun har brug for det. Jeg bliver også lidt lettere irriteret på alle, fordi hun hænger på mig konstant. Jeg prøvet selvfølgelig, at sætte hende i gang med lege alene og også hvor vi sidder ved siden af hinanden, men hun kravler med det samme op på mig. Og får hun ikke sin vilje, skriger hun til hun er blå i hovedet!

Når det så er sagt, skal vi ikke klage. Vores børn sover nu egentlig meget godt, men når man står i det, føles det som uendeligt lang tid uden søvn, og det føles som om, man bruger hele sin dag på, at få børn til at sove. Slutter det mon nogensinde??