Samsovning

Der er rigtig mange meninger, holdninger og skræmmehistorier om samsovning.

Umiddelbart tror jeg ikke på, at det er naturligt for det spæde barn, at blive taget direkte fra de varme trygge omgivelser og lyde, for at sove i sin egen vugge. Det gør andre pattedyr jo heller ikke. Hundehvalpe f.eks. ligger gerne tæt i en stor klump og sover, hos deres mor, til de selv kan krybe væk. Heste, som er et flugtdyr, er lidt mere afhængige af at komme på benene og blive lidt hurtigere selvstændige, men følene sover stadig hos deres mor, og går tæt op ad hende.

Jeg tror beslutningen om, hvorvidt man skal samsove eller ej handler utroligt meget om følelser og behov. Der er så stor forskel på de små pus, så jeg synes faktisk ikke man kan sige at noget er rigtigt eller forkert.

De første 2 uger ca, sov Felix udelukkende på min mave om natten. Hver gang jeg lagde ham selv, græd han. Det gik fint om dagen. Jeg blev enig med mig selv om, at det måtte være hans behov, at ligge ved mig. Jeg sov ikke i de to uger. Jeg var konstant opmærksom på hans kropstemperatur, vejrtrækning og stilling. Det er jo ikke nogen hemmelighed, selvom det slet ikke er rart at snakke om, at samsovning og vuggedød tit nævnes i samme sætning. Jeg var rædseslagende for at miste mit guld.

Da jeg ikke længere kunne hænge sammen, besluttede jeg mig for, at Felix måtte lærer at sove i vuggen ved siden af mig. Jeg kunne også godt mærke, at mit behov for voksentid kom snigende. Bare det at ligge i ske med min kæreste, i 10 minutter. Det savnede jeg allerede. Det var ikke helt nemt, men jeg fandt ud af, at når Felix var faldet ned i den dybe søvn (hvilket tog ca 30 minutter) kunne jeg ligge ham i vuggen og han vågnede først til næste måltid. Det fungerede super fint i ca 2-3 måneder.

Felix’s behov for søvn og ro var enormt stort. Han blev super hurtigt overstimuleret og havde brug for at lukke af for omverdenen. Så her begyndte vi at lave fast sengetid, og putte ham i vuggen i vores soveværelse. Det tog et par dage, men gik egentlig nemt. Jeg satte mig i soveværelset, i buldrene mørke, ammede hans godnat måltid (uanset hvornår han sidst havde spist, fik han en godnat tår) han faldt gerne i søvn ved brystet jeg lagde ham, og han sov.

Da Felix blev omkring 6 måneder, begyndte han at få flere og flere opvågninger, han er en stor dreng, så vuggen var også begyndt at blive lidt snæver. Jeg tog skridtet og han kom ind på sit værelse, i sin tremmeseng. Det var en rigtig god beslutning. For ham! Jeg rendte ind og kiggede til ham konstant. Han sov fantastisk.

Vi samsover når han er syg, eller af andre årsager viser et behov for at være tæt på os. Den sidste uge med falsk strubehoste og lungebetændelse har han kun sovet hos os. Jeg både elsker og hader det på samme tid.

Jeg elsker at ligge med ham, at jeg kan observere ham tæt. Dufte ham og høre alle hans skønne lyde. Jeg elsker når han holder sin lille bitte hånd i et fast greb og min finger. Når han putter sig ind til mig.

Jeg hader at han fylder helt vildt! Han starter med at ligge helt fint ved kanten, som jeg falder i søvn rykker han langsomt tættere og tættere på. Jeg ligger fuldstændig rædbrækket, og det ender med at han fylder 2/3 af sengen, mens vi to voksne mennesker må mase os sammen. (Og ja, på billedet ligger jeg med hans baby dyne!!)

image

Sundhedstyrrelsens anbefalinger om samsovning

  • Barnet skal have lige så meget plads, som i sin egen seng.
  • Barnet skal ikke sove i midten
  • Barnet skal sove med sin egen baby dyne
  • Barnet må ikke være omgivet af puder og bamser

Derudover mener sundhedstyrrelsen at vigtige risiko faktorer i forhold til vuggedød ved samsovning er, om barnet udsættes for passiv rygning, om forældrene er overvægtige, indtager alkohol eller andre rusmidler deri menes også sløvende medikamenter. Det skal dog påpeges, at jordemoderforeningen stiller spørgsmålstegn ved kilde referencer og evidens bag disse anbefalinger. De siger at hvis jordemødre udelukkende giver disse anbefalinger, kan der fratages særlige behov.

Som med alt andet, når det gælder ens nyfødte barn, skal man lytte til anbefalingerne, og kigge på hvad barnet og en selv trives bedst med. Det er nok det bedste råd jeg kan give ❤️