Små børn må IKKE blive alvorligt syge …!

Det burde være en naturlov!

Vi har de sidste 3 døgn, været igennem et sandt helvede!

Det hele startede faktisk jule morgen. Lilje vågnede med høj feber og tynd mave – der var en tand på vej, så jeg tog det ganske roligt! Tanden kom, feberen gik væk, men diarreen fortsatte. Nytårsaften, midt i forretten, kastede hun op. Det har hun gjort før, hun har refluks jo. Det begyndte her, langsomt at gå ned ad bakke! Tirsdag blev vi så indlagt på børneafdelingen.

img_7940

Første blodprøve tagning var en fiasko. Hendes åre klappede sammen, og de måtte tage det blod de kunne få i fingeren, men det var slet ikke nok. Alligevel, gav det et billede af hvordan hun havde det – og hun havde det ikke godt! Alle hendes tal var skæve og intet gav mening. Da hun var meget sløv og træt, fik hun lagt en sonde, så hun kunne få væske. Hver time kom de ind, og gav hende meget små mængder, men hun kastede fortsat op. Jeg lukkede ikke et øje den nat.

img_7941

Andet hold blodprøver, onsdag, var også en fiasko. Så igen måtte de tappe fra fingeren. Hendes tal var stadig ikke pæne nok, særligt et tal så helt forkert ud, det viste at der måske var en fejl i hendes nyre. Min verden gik lidt i stå. Vi gik fra mavevirus til potentiel nyre sygdom!

Lægen tog ingen chancer og bestilte blodprøver igen om aftenen. Endelig lykkedes det. De viste en hel masse. Væskeballancen var helt i bund, levertal for høje – men det hele var på vej i den rigtige retning! Det betød altså, at i takt med hun fik mere væske, blev hendes tal pænere. Også var der det med de nyrer der. Tallene havde set så forkerte ud, fordi hun ophober et urinstof i nyrerne, som man normalt udskiller. Er det mon fordi, nyrerne ikke bliver skyllet igennem? Hun har max haft 2 vandladninger pr døgn pga dehydrering.

ja, det vil kun tiden vise. Men det tyder umiddelbart på, at det er årsagen. Det er dog noget vi skal gå til kontrol med.

De sidste blodprøver var dråben for Lilje! Hun lukkede helt i, og sov i 14 timer! Hun sov næsten også hele torsdagen, der skulle heldigvis ikke tages nogle prøver, så vi fik massere af ro.

img_7942

I dag er det fredag. Lilje er blevet friskere. Så frisk, at hun igår aftes, valgte at flå sonden ud. Hun virkede oprigtig sulten, så vi blev lidt for optimistiske og gav hendes vidst lidt for meget i sutteflasken – hun kastede i hvert fald op! Men natten og morgenen har hun spist og drukket ok. Der er lige blevet taget nye blodprøver, og hun var bare så sej! Kneb kun en lille tårer! Det er næsten uhyggeligt, at man kan blive vant til, noget så ubehageligt, og til at blive holdt fast. Ja hver undersøgelse har mere eller mindre været et overgreb. Mit moderhjerte skriger i mod det!! Og jeg har også grædt en del med hende.

At ligge her, i isolation, på tredje døgn. Det er skrækkeligt! Selvom sygeplejesker render ind og ud, mangler jeg virkelig voksen kontakt. Lilje sover en hel del, og kun på mig, så jeg har stort set ikke armene frie i 10 minutter om dagen. Om natten sover hun også hos mig, og det er helt okay! Jeg bekymre mig ikke om, om det vil give hende en dårlig vane. Jeg bekymre mig kun om, om hun får nok nærhed, kærlighed og tryghed. Det er tydeligt meget traumatiserende for hende, så selvfølgelig må hun tilbringe al sin tid på mig! Så må vi håndtere min sindsyge bagefter 😉

Jeg forstår godt, at isolation bruges som straf og torturredskab. Selvom jeg her både har internet, telefon og kan derfor se tv – så hungre jeg efter at snakke med et voksent menneske.

Også savner jeg min familie! Fuldstændig vanvittigt!! Jeg har ikke set Felix siden tirsdag morgen, og jeg er ved at dø!! Det har simpelthen ikke passet med hans rytme, at komme og besøge os! Når Janus har fri og har hentet ham fra vuggestue er han jo bare så træt. Jeg føler nærmest, at jeg mangler en del af mig selv.

Hvornår vi kommer hjem, ved ingen. Det kan være i dag, i morgen eller om en uge .. jeg håber på det første, men skulle en uge vise sig at blive en realitet, kan Felix heldigvis komme på besøg søndag.

Jeg vil gerne slutte af med, at sende en tanke til alle børn, der oplever alvorlig sygdom, og som går gennem nogle hårde forløb. I er i sandhed superhelte! Det samme er jeres forældre.

Tro på  livet, tro på kærligheden. Tro på, at alting skal blive bedre ❤ Some day, some how ❤