Søvntræning …

Efter en lang periode, hvor det har taget mig 1-2,5 time at putte Lilje tog jeg en beslutning. Det var NU hun skulle lærer, at falde i søvn selv i sin vugge.

Når alting er lidt hårdt, og man er træt, gør man det der virker. Her virkede det at vugge hende i mine arme, svøbt i dynen og så ligge hende. Eller det vil sige, det virkede ikke mere, end at hun vågnede hvert 10. minut i de der 2 timer ca. Nej nok må være nok!

Så jeg tog mig sammen, bevarede roen og var forberedt på, at skulle bruge hele aftenen på, at trøste og putte, trøste og putte. Der tog den lille fis godt nok røven (ja undskyld mit fransk) på mig!

Jeg gjorde som jeg plejede, puslede hende og gave hende mad i mørket. Svøbte hende i dynen og sagde, nu skal du sove min skat. Jeg lagde hende i vuggen, på siden som hun ligger bedst (hun kan ikke sove på ryggen, pga hendes luftvejsdefekt), tog hendes hånd og hver gang hun blev lidt urolig sagde jeg “shhhh” og nussede hende blidt. Det tog – hold nu fast! 25 minutter (inklussivt maden) og så sov hun som en sten!! Og sov lige til 01.30 hvor hun fik mad og sov videre til kl 6.00 – hun plejer at få mad 2-3 gange! Hvorfor har jeg ikke gjort det noget før?!

Jeg turde ikke glæde mig på forhånd. I dag har hun kun sovet 4 meget korte lurer på 10-20 minutter. Hun var overtræt, men når man er startet søvntræning, er man nødt til at holde i. Så det gjorde jeg. Det tog 20 minutter inklussivt mad! Og hun sover virkelig tungt. Jeg forventer ikke, at natten bliver lige så god, men man har vel lov at håbe 😉

Hun bliver 5 måneder om 2 dage, og jeg er lykkelig for at jeg tog den beslutning. Sikke en lettelse. Jeg kan sørme nå ned og sige godnat til Felix lige pludselig.

Så nu vil jeg liste ud af soveværelset og nyde min aften ❤️

image