Stop tiden!! Den stikker af!

Eller var det Felix der stak af?

Jeg kan slet ikke følge med i øjeblikket. Felix bliver 19 måneder nu her og Lilje bliver en måned i dag!

19 måneder, det er altså nu det begynder at blive rigtig sjovt! Og hårdt … Felix kravler på væggene OG(!) han er begyndt selv at ville bestemme hvad, hvor og hvornår. Er han ikke enig ligger han armene over kors og siger “nej” med sur mund. Jeg har altid kunne spørge Felix, om han var træt og ville i seng, så tog han sin sut, sin nusser og sagde “mmh” dejlig nemt. Nu siger han “Nej” og leger videre …. Okaaaay, vi omformulere lige: “Felix, det er sengetid, kom.”

Der kommer nye ord hver dag, og han prøver at gentage alt hvad vi siger. Det er oftest lyden “baah” der kommer ud, men man kan se han virkelig prøver. Brandbilen sigeer “Babaa babaa” toget siger “tut tuuut” – hvad er det egentlig der gør, at de små lære nogle ord før andre? Aldrig havde jeg troet min søn skulle lære at sige “Dexter” (vores hund) før “mor” ?! “Far” siger han også til perfektion! Men “mor” er stadig bare en lyd. Sjovt nok samme lyd som “mad” og “mælk”.

Så er der det motoriske. Felix løber rundt, kravler op på alting og falder.

image

Den seneste blev en rift i øjet. Heldigvis sidder den sådan, at øjet ikke tager skade.

Lilje vokser så fint. Hun har god kontakt og får ros af sundhedsplejersken. Jeg har helt glemt hvor meget man nyder, bare sidde og kigge på sin baby.

Første mentale udviklingsspring er så småt begyndt, så vi forsøger at vikle. Jeg er ikke helt fan endnu må jeg indrømme. Jeg synes strækviklen er varm, strammer og kravler op alle vegne. Får ærligt talt lidt klaustrofobi af den. Men jeg bliver lige ved lidt endnu, jeg skal nok bare lære at binde den ordentligt.

image

Jeg kan ikke helt finde ud af de udviklings spring. I følge vidunderlige uger, følger man terminsdatoen, hvis børnene er født før termin. Lilje er født 36+5 – men er ikke i tvivl om, at det er første spring. Omklamrende, klynkende, urolig og ikke til at stille tilfreds.

Felix blev født 37+4 og der mærkede vi også tydeligt springene hvis man talte fra fødselsdatoen.

Et eller andet sted, synes jeg det er noget pjat med de spring. Det er sikkert rigtig nok, men jeg tror mest, det er fordi vi mødre og behov for, at dele de svære perioder ind i faser, så ved vi de slutter og det bliver nemmere at håndtere. Det er nemmere anden gang, for der ved man at alt bare er en fase.