Taknemmelighed 💜

Mandag hyggede Felix, Lilje og jeg hos min mor, mens farmand knoklede hjemme 💙💜

image

Vi havde en rigtig dejlig dag, men Lilje’s vejrtrækning drillede, så hun havde ikke spist så godt. Da min mor skal køre os hjem brænder det helt sammen for Lilje. Hun skriger, og gisper efter vejret som jeg aldrig har hørt det før. Jeg sad mellem autostolene på bagsædet (i en lille Seat Mii) og kæmpede forgæves med at trøste hende. Lige da vi nåede adressen, blev hun helt blå i hovedet, og jeg kunne slet ikke trænge ind til hende. Jeg flåede hende ud af autostolen, fik hende helt tæt på mig, og kunne langsomt tale hende til ro. Hun gispede og gispede, men fik langsomt vejret. Det var ikke som det plejede. Lilje har diagnosen Laryngomalacia, som er en luftvejs defekt med blødt strubehovede/låg. Jeg besluttede mig for, at hun bare skulle ammes og i seng, men da jeg ligger hende på puslebordet bliver hun cyanotisk (tegn på ilt mangel, som viser sig ved blålig farve på hænder og/eller omkring munden). Vi må til lægevagten. Han sender os direkte videre på børnemodtagelsen, og vi bliver indlagt.

image

Hun ilter heldigvis sit blod fint, men vægten er helt gal! Hun har nærmest ikke taget på i 5 dage, vi vejer os i løbet af natten frem til, at hun kun har kræfter til at spise 50-80 ml på brystet (80 ml nåede hun 1 gang, hvor hun slet ikke var besværet) – det er slet ikke nok, til at nå hendes behov om dagen. Hun bruger ca 5 gange så mange kræfter, på at spise. Hun har åbenbart accepteret ikke at være mæt, men kun spise til hun ikke er sulten mere. Den går jo ikke!

Jeg bøjer mig i støvet, fuld amning er ikke en mulighed lige nu, for min lille pige. Så jeg begynder at supplere efter hver amning med sutteflaske, hold op hvor hun spiser! Hun er virkelig fan, af at være mæt:

image

Vi er udskrevet, men skal gå i et ambulant forløb hos Øre/Næse/Hals afdelingen. I morgen skal hun ha’ en kikkertundersøgelse i halsen. Kontrol vægt hver uge, og så har vi en tid på børneafdelingen igen til August. Hvor meget de kan gøre for Lilje, ved vi endnu ikke. Hvis hun ikke tager på som hun skal, skal hun ha’ en sonde. Så vi kæmper.

Min seje lille mus! Jeg er så taknemmelig over at ha’ hende hos mig! Taknemmelig for, at hun alligevel har kræfter til at sende mig et stort smil, hver gang hun kigger på mig. Hun er den mildeste lille fis, som bare gerne vil nusses og krammes. Jeg er SÅ taknemmelig for, at hun er MIN pige 💜

image