Close
Mit allerbedste råd klart og tydeligt
facebook pinterest twitter

Mit allerbedste råd klart og tydeligt

esskocha 29 oktober 2017, 13:32

photostudio_1509283608126

Jeg skrev for lidt tid siden om hvad der er det bedste du kan gøre for dit barn, eller rettere jeg skrev mere om hvad det gør ved mig og mit parforhold at gøre det jeg føler er det rigtige for mig at gøre for mit barn!

Så nu bliver jeg nød til at understrege hvad jeg mener.

Den der følelse af hvad du selv tror på er det rigtige, den skal du altså lytte til!

At den så kan give dit parforhold en grim blodtud, ja det må vi nok lære at tackle!

Sorry, men det mener jeg.

Jeg vil gerne tale tingene igennem og forklare og lytte, men sandheden er at når noget føles rigtigt (eller forkert), også efter en god lang snak, så er der nok en grund til at det føles sådan!

Men parforholdet er ikke det eneste der bliver udfordret af at du har fået børn i dit livs cirkus.

Da jeg var singel drømte jeg om mand og barn. Juhuuu drøm tjek. Lykke tjek! Eller hvordan…Hvad siger du…er jeg alligevel ikke helt 100% lykkelig i låget. Er der noget jeg mangler?

Hvad skulle det være? Jeg har da alt?

Nååååår nej der er en ting jeg ikke har. Som jeg havde alt for meget af da jeg var singel og som jeg pludselig er kommet til at savne og som i øvrigt giver mig mega dårlig samvittighed når jeg insistere på at jeg vil have lidt af det igen. Bare engang imellem!

Har du gættet hvad jeg tænker på?

Jeg tænker på TID!

Altså du ved, tid hvor jeg når at tænke en tanke færdig.

Tid, hvor jeg bare er mig uden at have en med på toilettet, bankene på døren eller hoppende på min krop.

Og det er så her jeg synes det bliver en kende for åndsvagt. For selvsamme mig har siddet og ønsket af hele mit hjerte at jeg ville finde en mand og få lov at få et barn.

Så først kære univers; et meget stort tak for alt jeg har!

Jeg elsker det hele så meget.

Men altså, det er jo bare også sådan lidt at jeg lider af kronisk dårlig samvittighed, og den gør det nogen gange svært at vide hvad der er det rigtige at gøre.

For hvis jeg skal gå efter min mavefornemmelse samtidig med at jeg har en samvittighed der er helt umulig at tilfredsstille fordi den på på den ene side mener jeg skal være 100% mor 100% af tiden, men på den anden side kræver at hvis jeg skal have overskud, være glad og kærlig så også er nød til at lave noget nogle gange der kun er for min egen skyld, ja så er det altså at jeg bliver forvirret.

Jeg vil så gerne gøre det rigtige. Så meget så muligt.

Men jeg ved at jeg kører flad hvis jeg kun leger dukkehus og ser børneflimmer etc.

Mit hoved kræver ro til refkleksion, men det virker som om at den tid jeg er begyndt at tage til at skrive f.eks., kæmper med min dårlige samvittighed om, hvorvidt jeg “burde” være mere “på” og “moragtig”!

Mine argumenter for at bruge tid på mine “genopladningsting” (udover det jeg lige har nævnt) er noget i stil med at det er vigtigt at vise skønlingen at mor også har andre interesser og at det er okay at bruge tid på sig selv for sin egen skyld.

Men jeg kan i skrivende stund ikke slippe tanken om at jeg har det skønneste kid liggende ved min side, som bare så gerne vil være sammen med mig.

Det er altså vildt så meget et barn elsker at være sammen med sine forældre.

Dét skal jeg virkelig huske at værdsætte.

Nogen gange når jeg tænker hun er utålmodig så skal jeg måske lige huske mig selv på hvor utålmodig jeg selv er efter at gøre det jeg gerne lige vil.

Det allerbedste er når skønlingen og jeg vil det samme på samme tid.

Så nu vil vi gå op og købe pølser til hendes børnehaveafslutning i morgen og måske vi ikke kun laver pølsehorn, men også cupcakes eller et eller andet søndagshyggeagtigt!

 

Men husk at det der føles rigtigt, som regel også er det rigtige!

(det svære kommer når der er flere ting der føles rigtigt på samme tid!)

Esskocha.dk