Mit liv generelt som kommende mor

3 måneders vaccine

Åhhh så blev det baby As tur til 3 måneders vaccine. Han blev 3 måneder i søndags, hold nu op tiden går hurtigt! Jeg ønsker mig hele tiden han kan sidde, kravle, ja endda gå.. men alligevel synes jeg bare han er blevet så stor og det er sket alt for hurtigt. 

Denne 3 måneders vaccine har som forventet ført noget feber med sig. Baby A har grædt og været pylret. Og da jeg frygtede allermest, at hans gråd var uendeligt, fik jeg et lille smil fra ham. Så nu har vi nusset og holdt i hånd i en times tid og nu sover den lille pus. Feberen er faldet lidt, men er stadig høj. Jeg håber han slipper for mere feber og at han får en god nats søvn. Og jeg ligeså!! :0) 

Det her med vacciner er bare ikke nemt, jeg synes ikke det er med helt ro i sjælen, at jeg lader mit barn vaccinere. Jeg ved godt at vaccinen danner grundlag for at vi ikke længere har alle de farlige børne sygdomme i Danmark, men samtidig så ved jeg også, at der i vaccinerne gemmer sig en masse skidt, som nødvendigvis ikke er det bedste at give ens børn. Men jeg er ikke ekspert og synes det er svært  at finde ud af, hvem der har ret og hvilke råd man bør følge. Men nu har jeg taget et valg og det består i at lade ham vaccinere. 

Til alle jer derude i samme situation, god bedring til jeres små pus❤️

Billede lånt fra http://esofosbuvir.com/hepatitis-c/hepatitis-c-vaccine/