Mit liv generelt som kommende mor

7 måneder… barslen “starter”

Så bliver baby A lige straks7 måneder og jeg har det som om min barsel starter…. ja hvad mener jeg mon med det? Baby A er bare så meget sjovere nu. De første måneder er jo for pokker ikke til at tage fejl af. Man er jo enten bare en malkeko eller en omvandrende plejer. Barnet er jo en form for slaske dukke, der græder, skider, sover, spiser og deres mimik er tæt på ensformig. 

Nu kan han bare så meget og lærer så meget nyt hver dag. Det er jo kanon optur! Dagen går jo med at grine, kravle, synge og alverdens andet, der kan gøre den lille fyr glad. Bare for at man kan se det lækre smil, hvor to tænder titter frem. Snart er de helt oppe og snart er to nye på vej. Han kan sidde selv, han maver sig frem og vil bare så gerne stå selv. Han genkender en fuldstændig og gør tegn til at ville over i ens arme. Ej men jeg kunne skrive tusinde små ting han efterhånden gør og kan. Hvis bare barslen startede nu i stedet for at stoppe. 

Bevares jeg glæder mig som en gal til at starte på job igen, men mere for at få lidt “alene tid”, tale med andre voksne og så endda nogle som ikke starter samtalen med noget som helst om børn. Og og og at spise en hel frokost uden at skulle koncentrere mig om andet end mig, at gå på toilettet alene og ikke mindst at lave noget, hvor det kræves at mit hoved aktiveres. 

Og det er snart meget snart…. 

Men når det er sagt, så er det bare så ærgerligt, at jeg ikke skal være første vidne til hans næste udviklingstrin. 

Ps. det der Snapchat er mega sjovt med baby A