Mit liv generelt som kommende mor

Baby As frustrerede mor

Sidder pt på mit hotelværelse med baby A, han sover heldigvis. 

Den sidste uges tid har været begivenhedsrig for den lille. Ikke noget jeg sidder og er super stolt over lige nu og så alligevel. 

Vi er flyttet, heldigvis for baby A, til kendte rammer. Vi er flyttet ind hos hans farmor og farfar… Oh yes… ind hos svigermekanikken! 

Det er faktisk gået ganske fint. Han har taget det så pænt. Vi har gjort meget ud af at hans værelse der, eller faktisk vores fællesværelse har stået klar, således at vi når vi har været på besøg, har kunnet putte baby A i hans egen seng, så den har virket som noget kendt, nu når vi er flyttet ind. Hans barnevogn som har stået derude, har han puttet i og så har vi brugt de dyner som lå derude, således at mange mange ting føltes bekendt. 

Derudover er vi taget til Amsterdam, på baby As første flyvetur. Han var vågen meget af tiden i lufthavnen men kapitulerede i bæreselen og sov på vej mod gaten, på vej op i flyet, ja selv da vi satte ham i flyselen og helt indtil vi landede i Amsterdam og sku ud af flyet. Her græd han lidt for så igen at falde i søvn i bæreselen. Mega dejligt som nybagte forældre på en første flyvetur, at vi ikke skulle slås med ondt i ørene eller andet. Herefter faldt han i søvn i lejebilen og vågnede først da vi ankom til hotellet. 

Natten der gik også ganske fint, men så kom dagen hvor vi skulle til afghansk bryllup… Tja den gik så knap så godt! 

Faktisk endte den med at jeg kørte alene til hotellet med baby A, super frustreret over at den lille ikke havde haft skyggen af ro til at sove siden vi kom kl. 16:30 og så til 22:30 hvor vi kørte hjem.  Han havde ikke grædt andet end lige et øjeblik eller to, men hans øjne var røde og han sov kun mellem 5 og 15 min når vi endelig fik ham til at sove. 

Da vi ankom til hotellet skreg han i vilden sky og jeg måtte proppe barnevognen med ting, have ham i armene og så ellers bare traske derud af,  for at få ham til at falde til ro, inden vi trådte ind i foyeren. Og så var det ellers nærhed, bleskift, amning, mere nærhed, tusinde kys og undskyldninger for, at jeg burde have kørt hjem med ham længe før og så sov den lille bandit. 

Mit moderhjerte faldt til ro og frustrationen lagde sig igen. Og så var det ellers mors tid til at få en banan, et knækbrød og en kop kaffe. Udover en lille burger, så var det ikke blevet til aftensmad, for der var først ved at blive serveret, da vi kørte. 

Ja der er meget man skal lære om et traditionelt afghansk bryllup. For det første kommer folk når det passer dem, i dag blev velkomst talen udskudt med halvanden time, simpelthen fordi folk bare kom dalrende som det passede dem. Da talen var holdt, ventede vi på at brudeparret gjorde deres entre, at de fik danset en dans. Og på alverdens andre ting der gjorde at maden først var ved at blive serveret 22:30 og ikke som tiltænkt kl. 21. For ikke at tale om den larm der er, de hører musik med en decibel, der kan vippe Roskilde festivallen af pinden. Selv om jeg havde ørebøffer med til baby A, så gik det bare ikke som ønsket. Nå men vi kom og vi prøvede det af, men med et barn på 2 1/2 måned tja…så var det for vores vedkommende bare en tand for meget. 

Normalt kan jeg godt lide at opleve bryllupper, hvor en anden kultur er indblandet. De hygger sig og danser til festen slutter. Lige noget der normalt passer forrygende til mit party gen. Og så for det meste uden alkohol. De er simpelthen høje på glæden ved at fejre de pågældende værter. 
Nå men det er vidst på tide at få sovet lidt. Baby A tager forhåbentligt en lang lur, men jeg skal hvile lidt, for vil gerne kunne være der for den lille bandit, når han vågner. 

God nat

Citat lånt fra nettet, passer super godt til dette oplæg. Billedet herunder er fra brylluppet vi deltog i.