Mit liv generelt som kommende mor

Barselslivet og sommer i København.

Så for pokker, så er barselslivet startet! Jubii… Selv om jeg, trods lidt ømhed i kroppen, stadig har en ret fantastisk graviditet, så var det nu super skønt at vågne helt af mig selv i morges kl. 7. 

Min mand vågnede også og han spurgte stille “skal du op nu?” Hvortil jeg med det største smil på læberne kunne sige ” næ jeg har barsel, så hvornår skal du op? Jeg vil gerne bage boller til dig” hold nu op hvor overskudsagtig!! Jeg er høj på tanken om barselslivet i dag og på vejret. 

Fik surprise familiebesøg i går, var total tudefjæs, ej hvor er der bare nogle mennesker, der vækker så meget glæde indeni en og hende her er en af dem❤️ 

Er nu i uge 37, det meste af vores hjem er pakket ned, der er gjort klar til baby både herhjemme og på vores mellem station. Desværre er lejligheden, vi venter på bliver bygget, forsinket med 2 måneder. Jeg vælger at være optimist, den bliver bygget og ikke meget mere forsinket end de 2 måneder. 

De 2 måneder kan jo indeholde en sommerferie, således at vi ikke helt kommer til at tænke så meget over det. Og i virkeligheden havde vi tænkt indflytningen til juli og ikke juni 2017, så i vores hoveder er det kun en måneds forsinkelse. 

Hvor om alting er, er jeg sikker på at vi får masser at se til det næste år, så mon ikke tiden bare flyver derud af. 

Jeg er pt. mest spændt på hvornår baby viser sin ankomst. Han er ekstrem aktiv derinde. 💚 

Har ikke set mine fødder længe 😁 og kan næsten heller ikke nå ned til dem. Så måske er det snart…