Mit liv generelt som kommende mor

Et tilbage blik:

Ja så kom turen til os.. Troede ikke den der meget svage lyse ekstra streg betød noget , sagde til min mand, ja mand – vi blev gift 18.07.15., at der ikke var noget… Det gjorde egentligt lidt ondt, da vi i september 2014 smed præservativerne på hylden. Men pga. Frieriet i november, satte vi igen en stopper for projekt baby, for hvem gider have kvalme eller andet endnu værre på sin bryllupsdag?

Da den skønne bryllupsdag alt alt for hurtigt var vel overstået, tog vi på honeymoon til Maldiverne og sikke et Paradis og selvfølgelig gik projekt baby i gang igen, velvidende at det nok var for sent i forhold til ægløsning, men hellere lidt lagenhygge af kærlighed end af en teknisk mekanisk process, fordi man bare vil lave en baby nu!
Jeg ved godt, at jeg burde tænke mere på alderen, det gør alle andre i hvert fald på mine vegne – en anelse trættende faktisk, (34 på dette tidspunkt- running fast to 35) men altså jeg har jo trods alt ikke bare ladet stå til og ligget på sofaen hele livet, så tænkte “skal nok gå, ingen panik” (tror på at panik i dette tilfælde er en større hæmsko) .. Men nu 3 måneder efter brylluppet, ja så er jeg fyldt 35, har drukket og festet, hygget med skønne bekendtskaber og familie og hvad endnu vildere er, er at jeg er GRAVID .. 10+5?! Den ekstra svage streg blev ugen efter afløst af en ellers så pink streg og så sad jeg der på svigermors toilet, velvidende at jubilæumsfesten med jobbet i går trods en noget fornuftig tilgang, havde talt et par genstande for meget, især når nu jeg sad her med 2 EKSTREM PINKE STREGER  .. Sku jeg grine eller græde!?
Vidste at ude i stuen sad min kære og enormt spændte mand, far til de “pinke streger” og ventede på et svar. Jeg var ikke et eneste sekundet i tvivl om, at de to streger ville skabe glæde hos ham, svigermor, svigerfar, min egen mor og og og .. Men hvad med MIG?? Ønskede jeg mig det her eller var det gået lige lovlig hurtigt??

Det gik noget hurtigere end først antaget. Husker at det havde lægen også sagt det ville, men hvad vidste hun egentligt om det? Har altid gerne villet have børn, men det forhindrede absolut ikke tvivlen i at komme som lyn fra en klar himmel, er det bare sådan det er når noget nyt sker, vil jeg eller vil jeg ikke?
Nu er det jo heldigvis sådan at antagelser KUN foregår i vores eget hovede.. Så jeg dealede med tanken, tror min mand sad med klamme håndflader i stuen og tænkte – for pokker hun er længe om det, var det ikke kun 2-3 minutter det skulle tage, endelig tog jeg mod til mig og med maven fyldt af sommerfugle (og et lille bitte foster ganske vidst) gik jeg ud i stuen og viste ham et billede af de to lyserøde

Positiv graviditetstest