Mit liv generelt som kommende mor

Fødslen af baby A..

Sidst lovede jeg at fortælle om fødslen og hvorfor ønskelister og forestillinger om fødslen, i virkeligheden ikke var en tanke værdig i min situation i hvert fald. 

14.05.2016 kl. 01:30 kom den lille baby A til verden. 

Fødslen endte i akut kejsersnit, men lad mig spole tiden tilbage og fortælle om forløbet. Det stod så absolut nemlig ikke på min fødsels ønskeliste som top 1. Men men men …

Terminsdato 07.05.2016 …. Intet nyt under solen, så min kæmpe store mave og jeg, ja alle knap 90 kilo drog afsted i høj solskinsvejr, for at se manden spille fodbold. Og minsandten om det da heller ikke blev i dag, den lille bandit valgte at komme til verden (smiley med himmelvendte øjne) så væbnede mig da bare med endnu mere tålmodighed..som om jeg besad den slags lige der not really!! 

11.05.2016 kl. 10:40 mødte jeg op hos jordemoderen, havde haft det jeg selv kaldte kraftige plukkeveer siden 6:10 og fik da også lige en enkel eller to hos jordemoderen som alligevel var så kraftige, at hun målte mit blodtryk til at være en anelse forhøjet og kommenterede at min vejrtrækning var ganske fin. Pludselig virkede hun ikke som om, vi skulle se hinanden igen, med mindre det blev påfødselsgangen. I hvert fald blev der ikke nævnt mere om i gang sætning end, at hvis nu han ikke var kommet mandag, ville jeg blive ringet op. 

 Jeg tog hjem og sov lidt bagefter og de der plukkeveer som efterhånden gik op for mig var begyndelsen på den latente fase (hvor afkortningen af livmoderhalsen sker) satte igang. Hen af eftermiddagen skete der så det,at jeg troede vandet gik og hoppede derfor i en fart ud på toilettet, skyndte mig at få bukserne af,  hvor til der plaskede blod ud på toilet, gulv og bukser😱 ja lige der ramlede verden en smule for mig!! Jeg panikkede fuldstændigt og ringede stortudende til min mand som var på job og efterfølgende til hospitalet. 

De prøvede at forsikre mig om, at det bare var tegnblødning og at det ofte kunne være ret voldsomt (åbenbart specielt ved drenge børn) men at vi sku komme til tjek. 

Blev kørt derud, mødtes med min mand derude og alt emmede fred. Det var en kraftig tegnblødning som vi selvfølgelig sku holde øje med og babys ekg blev kørt. Hjem igen og slappe af og komme sig over skrækken. 

Lige den der med at en tegnblødning til forveksling kan ligne noget man kan forveksle med en meget kraftig menstruation eller sågar en abort, kunne jeg måske godt lige have tænkt mig at vide. Så havde jeg måske ikke skabt så stor panik hos min mand, jeg tør slet ikke tænke på, i hvilken fart han er kørt fra Lyngby til Hvidovre.. I hvert fald nåede han derud før mig, jeg så bilen nærmest flyve over krydset til hospitalet. :0) 

Nå torsdag… Afsted igen med mange mange veer der havde holdt mig vågen det meste af natten, med et interval på 6-7 min, skiftende til 4-5 min.. Røg ned på 3-4 og så lidt tilbage til de ca 6 min. Fik igen kørt et ekg på baby og veerne blev fulgt. Dog var baby ikke særlig aktiv, så der blev hældt omkring 1L iskold saftevand og vand ned, indtil baby igen begyndte at rumstere derinde. 

Hele livmoderhalsen havde trukket sig væk, men ingen påbegyndt åbning og ikke nok af de helt kraftige veer trods de intervaller…så fik en lille cocktail (smertestillende uden ve nedsættende medicin) og hjem igen… 

Fredag.. Ja så var det afsted igen ankom omkring kl 15 , hvortil jeg så fik af vide efter endnu en læsning af ekg og veerne, at jeg kunne tage hjem eller gå en tur på ca. to timer i området, da jeg kun var 3 cm åben. Her lavede de også hindeløsning. Jeg nægtede hårdnakket at tá hjem, så gik to timer, med oceaner af stop for at vride mig som en ål op af min mand og bare pruste og ømme mig over de her veer… Nå tilbage efter 2 timers gang. Stadig 3 cm… Herfra har jeg slet ik styr på tiden men … Allerede her måtte jeg sige “kan i ikke bare tage vandet” og “i øvrigt skal jeg bare have epidural, selvom jeg har sagt det modsatte før”, de ignorerede total mit ønske om epidural, nok mest fordi det slet ikke var nødvendigt på daværende tidspunkt, fødslen var jo næsten ikke begyndt endnu.  Men de to vandet, Knald grønt fostervand, lillemanden havde skidt i det, så nu var der pludselig en bagkant på 24 timer, med mindre andet kom i vejen. Ekg blev igen kørt, alt så fint ud. Og så startede ræset…. 10 cm åben ;0) tjek!!! Så var det bare derud af! 

Skalpprøver fra ham , tror de lavede 8, men de var heldigvis fine. 

Elektroder på hans hoved. Som i øvrigt var svære at sætte på, grundet en fin hårpragt forsikrede de. Ved ikke helt hvad man tænker der, men noget i stil med ” fy for S…. De kan se ham” kom i mine tanker, men et split sekundt efter var tankerne et andet sted..

Ekstern måler blev sat på ham og mig. 

Så fandt de ud af, at han stod lidt skævt med baghovedet og at jeg nok ikke selv ville kunne få ham ud, hvis ikke de fik ham vendt. 

Så fik jeg alverdens mystiske stillinger, jeg skulle prøve, tror det eneste jeg manglede var at stå på hovedet og slå koldbøtter :0) så blev en ekstra jordemoder tilkaldt, hun var uddannet indenfor brugen af rebozo (tørklædeteknik blandt andet til at vende baby med,men også til smertelindring) denne del var ret voldsom og babys hjerterytme ændrede sig en anelse i den negative retning. 

Ryk med lagnet, rusken og skub i min mave udefra. 

Kateter x 2 (men ok så skal man jo ikke bekymre sig om at tisse midt i det hele)

Presse Fase med en jordemoders hænder inden i, for lige at holde en eller anden kant de fablede om nede … Jo jo 

Gik tilbage fra de 10 cm til 8…. OMG!

Udvidede mig igen til 10… YES!!

Men stadig intet held med at få ham på plads…

Så fandt de sugekoppen frem, denne hoppede af hans hoved 3 gange, men han kom helt ned i fødselskanalen, hvorpå de kunne se, at de stadig ik havde fået ham vendt. Men alligevel fik jeg lov at opleve presse Fasen, for hvis nu det lykkedes, men desværre, så til sidst måtte de skubbe ham op i “maven” igen, væk fra fødselskanalen og alt dette UDEN BEDØVELSE OVERHOVEDET , fik en ilt maske, da Hvidovre ikke har lattergas – og jeg lover ellers, at jeg ikke havde meget latter tilbage 😳 . 

Så blev vi kørt til akut kejsersnit. Da rygmarvsbedøvelsen indtraf, følte jeg, at jeg kunne klare hele verden og havde endda ro i sindet til at spørge, om de kunne lave et gratis maveløft,nu når de var i gang 😂😂😂 de havde heldigvis humor og var utroligt søde allesammen. 
Kl 01:30, 14/5-16, 3540 g og 53 cm lang kom den lille bandit så til verden. Smuk selvfølgelig, med 10 fingre og ti tæer, et hyl og hvad der ellers hører til. 

Men halleluja jeg tager hellere 20 graviditeter end en fødsel…. Men alligevel er alt dette jo overskueligt nu, tiltrods for man bare var helt “kørt over”

Det jeg husker som det værste var klart smerter i lænden, har en gammel skade der, et lille “piskesmæld” og var derfor som en på 80 til sidst,kunne knap flytte på mine egne ben. Og så den sugekop omg!!! Den var nasty. 

Men tilgengæld for at alt blev langt fra en fantastisk oplevelse, så er kroppen og sindet jo bare det vildeste unikum! Alt er lagret, men så absolut ikke med panik, sindet er lyst og ja til trods for at kroppen er brugt og slap og trænger til en genoptræning, så er han nu en dejlig en ham den bette og også selv om den første måned er noget af en øjenåbner halleluja en omvæltning!! 

Håber ikke jeg har skræmt nogen. Dette var jo bare min oplevelse. Men overvej lige en ekstra gang, når du skaber forventninger ved at lave lister. En fødsel kan ikke forudsiges overhovedet og jeg tror,  at det der gør man kommer ud med humøret i behold bagefter er at man accepterer inden, under og efter at ligegyldigt hvilken fødsel man har haft, så har man gjort alt det bedste man kunne. 

❤️

Billede lånt af sundhed.dk