Mit liv generelt som kommende mor

Længe siden sidste blogindlæg – jeg er blevet mor.

Tiden er fløjet … Det er mange dage siden sidste blogindlæg. Der er sket så meget siden sidst. 

JEG er blevet mor…

Hold nu op en skøn lille fyr vi har fået lavet os. Nå men faktisk vil jeg lade den historie vente. I stedet vil jeg fortælle lidt om, hvorfor dette blogindlæg har ladet vente på sig. 

Hvis ikke jeg husker helt galt, var vi omkring 5.maj sidst. Og jeg gik og håbede på, at den lille bandit kom til terminsdatoen. Men næ nej han lod vente på sig. 

Sidste del af graviditeten var nu egentligt meget god, vejret var skønt og trods vand i især ben, fødder og hænder klarede jeg varmen fint. Billedet bevidner om hævede ben, solskin og jeg kan fortælle, at det er taget under café besøg 6. maj. Dagen før termin. Ingen af dagene blev tilbragt på langs, jeg skulle bare have alt det ud af min skønne graviditet, som jeg nu kunne. 

Husker stadig at folk var imponeret over min kunnen og det satte og sætter jeg nu stadig pris på og elsker at tænke tilbage på det med glæde og smil. 

Husker hvordan jeg brugte mange tanker på, at forberede mig på fødslen, da terminen nærmede sig og husker især hvor glad jeg var for at få læst bogen vedrørende smertefri fødsel færdig og ikke mindst hvor dårlig jeg alligevel var til at få øvet vejrtrækningerne. Typisk mig. 

Pt kan jeg kun sidde og grine en anelse af det hele, for selv om jeg var god til at gå ind i det her og tage mig sammen og være i veerne, så var det bare helt andre ting, jeg egentligt nu ønsker jeg havde vidst. Og alligevel så tænker jeg samtidig, at den bedste tanke eller nærmere mit mantra var,  at jeg sagde til mig selv “hvad jeg ikke ved og kan på forhånd, det hjælper jordemoderen jo alligevel med, babyen skal nok komme til verden” og som min læge jo sagde til sidste konsultation “Jeg har endnu ikke set et barn,der blev derinde” Det hjalp mig gennem det hele, jeg havde et ekstremt åbent sind da tiden kom. 

Men alle disse tanker, bogen der skulle læses, livet der skulle nydes og ventetiden som bare fyldte. Alt dette er skyld i at dette blogindlæg måtte vente. Jeg kunne simpelthen ikke samle tankerne om at få noget som helst skrevet. 

Jeg skal gøre mit for at der ikke går lige så lang tid igen, men den lille bandit kræver også sin tid.