Mit liv generelt som kommende mor

Når kroppen pludselig bestemmer over en…

Er lige hoppet ind i uge 39. Og kroppen er virkelig den vildeste dominant.

Jeg er utrolig dårlig til det her barselsliv. Er jo slet ikke vandt til at lave så lidt. Selv en 5 timers strøgtur med kommende mormor, er den vildeste bedrift. Denne uge har stået på massive plukkeveer (Øj hader i øvrigt dette ord, troede bare det hed plukveer, men det viser sig at man i følge ordbogen kan bruge begge, vælger den lange version da den bruges på sundhed.dk, bare for at vælge et eller andet.) og ikke bare en af slagsen, nej nærmere en 24-7 oplevelse. Selv om natten har kroppen vækket mig med denne lækre lille krampe tilstand i maven  og med en baby som har buet ryggen som frisbee i min ene side.

Lidt lægkramper er det også blevet til, hvilket tilsammen har skabt enormt underskud på søvnkontoen. Og igen i dag er søvnen blevet til et overvurderet koncept. Efter at have rodet rundt i ca. 1,5 time i min seng, har jeg valgt at stå op, se solen stå op mens denne blog bliver til og denne uges favoritmorgenmad (grovvalsede havregryn med mandler, banan og en smule mælk) bliver indtaget.


Jeg er vildt importeret over at kroppen gør alt i dens magt for at gøre den sidste tid til “en hård tid”, jeg tror dette er et bevidst valg af kroppen for at styrke ens psyke. Man skal jo have babyen ud snart og det er nok de færreste førstegangsfødende der tænker “ej det glæder jeg mig til, det må være den absolut mest lækre og stille og rolige bedrift, jeg kan foretage mig i dette liv” så det er et fantastisk trick til at styre ens mindset, for lur mig om ikke det bare er et spørgsmål om tid … Jo jeg nærmer mig den tanke… før man tænker “kom nuuuuuu udddddd!!!!!! Og at man for en hver pris (næsten da) bare gerne vil have den lille bandit ud, så man kan få ens “gamle” krop igen.

Så man atter kan:

  • Tage strømper og sko på uden den store kamp og skohorn
  • Trække vejret ubesværet
  • Løbe efter bussen
  • Cykle 10 km til arbejde
  • Træne hårdt igen
  • Sove igennem (hvilket nok forbliver en drøm)
  • Sove på maven

Der er sikkert flere ting, nu har jeg jo haft en ganske fortryllende graviditet indtil nu, så faktisk er jeg bange for at baby får behov der får ovenstående til at virke som en joke i mit hoved senere… Til trods for alle de glæder vi får som familie, så kræver den lille jo en hel masse opmærksomhed og intet bliver som før.

Tosomheden bliver pludselig noget man glemte at sætte pris på, da man havde den. Men helt ærligt så er det jo bare en del af det at blive forældre og når det bliver hårdt, er der jo kun en ting at gøre, nemlig at minde os selv om, at det er et valg vi har taget. Vi ville have denne lille baby, det var ikke baby der valgte os som forældre. Og så må man få det bedste ud af det og tage sit ansvar.

Et ansvar som varer resten af livet.