Mit liv generelt som kommende mor

Træning og graviditet – it´s worth a try!

Træning og graviditet

Sjovt som man bare forandrer sig. Inden graviditeten rigtig lod sig mærke, var jeg ikke et sekund i tvivl om, at træning og graviditet lige var noget for mig. At jeg skulle cykle rundt, især de 10 km hver vej på job og træne så ofte som muligt.

Nu sidder jeg her, gravid i uge 32, og må konstatere, at jeg tog grueligt fejl om min egen viljestyrke mht. træning og graviditet.

Jeg cyklede i de første ca. 3 måneder, så snart efterårsvejret begyndte, blev cyklen skiftet ud med den gule limousine aka HT bussen. Det der med at trække vejret da blæsten satte ind og sidde lidt foroverbøjet på cyklen, føltes som en 10 kilometer lang mavepuster. Jeg måtte simpelthen cykle hjem, med bukser der stod piv åbne, hvilket jeg selvfølgelig dækkede med en trøje eller lign. Det var så ubehageligt.

Jeg læste en del om træning og graviditet og hørte en masse tale om alt det der kunne ske, alle de angst tanker veninder og familie havde om træning og graviditet. Jeg vil lige slå fast, at jeg så absolut ikke har været et sekund i tvivl om, at træning er godt for kroppen under en graviditet, men har simpelthen måtte erkende, at energien bare ikke har været der til det, slet ikke på samme niveau som før.

Jeg har dog været i fitness centret, startede måske lidt hårdt ud med løft af vægte på ca. 20 kilo, indtil en veninde påpegede – ja med løftet finger – at man altså kun skulle løfte 10 kilo mm. man var vandt til at vægtløfte meget og var i god træning til dette, pga. ligamenter og muskler der prøver at bløde sig selv lidt op, for at gøre plads til at baby kan vokse og i sidste ende komme ud.

Jeg hev fat i en veninde der arbejder som personlig træner, og fik nogle øvelser på plads, hvor jeg i stedet for at løfte tungt, brugte kroppens vægt i TRX. Jeg var på forhånd bekendt med dette redskab og mange af de øvelser man kan lave i den. Men jeg var en lille smule i tvivl om hvilke der var bedst især mht. ikke at overbelaste de lige mavemuskler og ikke skabe en store rectus diastase, som det så fint hedder når mavemusklerne deler sig. Og det gør de, spørgsmålet er bare hvor meget og hvor meget de samler sig igen.

Jeg var ret glad for at bruge TRX og foamroller, især foamrolleren kunne jeg med mit kendskab til musklerne som massør, bruge til at arbejde på, ikke at skabe for store spændinger omkring hofte, lænd, lår og læg muskler. Denne er også et fantastisk redskab, når kramperne begynder at melde sig – hvis man er en af de “særlig heldige” der kommer til at stifte bekendskab med disse. Her kan jeg varmt anbefale at spise magnesium tilskud også.

Men igen måtte jeg konstatere, at energien bare ikke er til det længere efter en lang arbejdsdag. Jeg skal nu nok komme af sted et par gange mere, men et kontinuerligt ugentligt besøg bliver der vist ikke tale om. Men jeg har valgt at have mit medlemskab åbent den måned, hvor jeg har barsel fra jobbet, for jeg vil op og bruge TRX og foamroller igen, jeg skal lige have styr på musklerne i ryggen igen og have styrket min squat position op til selve fødslen.

Squats laver jeg nu et par stykker af dagligt herhjemme, alt der skal samles op fra gulvet, sættes i de nederste skabe osv. foregår i denne position. for ikke at tale om de gange rykken skal strækkes, benene er tunge og skal løsnes og så bare generelt for at holde muligheden en god fødestilling åben.

Svømmehallen er en anden ting jeg er blevet glad for, især varmt vandsbassinet, jeg har blandt andet været der med en anden gravid veninde, hvilket helt klart kan anbefales. Der er virkelig noget at hente på velvære kontoen der. Det varme bassin omslutter kroppen som er par kærlige hænder, der sørger for at man bare slapper af. Massagedysserne på de tunge ben er endnu et hit, for ikke at tale om vekslingen mellem det mere kølige og varme bassin som gør at blodomløbet sættes i sving og at barnet inde i maven skiftevis slapper af og gør opmærksom på sig selv.

Men det allerbedste er følelsen af afslappethed, velvære og ikke mindst stoltheden over at have været aktiv, som man har bagefter.

Der findes et utal af svømmehaller, så det er bare med at komme afsted. Valby og Greve er blandt mine favoritter.

Jeg håber at i tør prøve at få aktivitet til at blive en del af jeres hverdag, gravide eller ej.

træning og graviditet

træning og graviditet

i træningscentret

i træningscentret