10 råd til dig som har mistet

I april 2014 mistede vi vores søn.
Jeg tror ikke der er nogen, der kan så tvivl om at det er hårdt. Helt ufatteligt hårdt.
Det er uden sammenligning det sværeste jeg har gået igennem, og det hårdeste psykiske pres jeg nogensinde har oplevet.

IMG_7425

Jeg var heldig at have min kone ved min side. Jeg var oven i købet heldig at have en familie og en vennegruppe, som uden tøven stod klar til at støtte os.
Men lige meget, hvor mange mennesker der tilbyder deres hjælp, støtte eller tid, så er det bare noget andet at tale med folk der selv har mistet.
De forstår det på en anden måde.

Jeg vil ikke tage værdien fra alle andres hjælp, for den har været uundværlig. Men vi havde brug for begge dele.

Så her er 10 råd.
10 råd til dig som har mistet, dig som kender nogen der har mistet og til alle jer andre som forhåbentligt aldrig kommer til at opleve det.

1. Tal!
Tal med dine venner, din familie, en sorggruppe, en præst, en lærer, din partner. Tal med nogen.
Selvom det er helt ufatteligt hårdt, så hjælper det at tale om det. Fortæl din historie så mange gange som overhovedet muligt, til så mange der gider lytte til den.

2. Sæt regler
Fortæl dine omgivelser, hvordan du gerne vil behandles i din sorg. Det er ikke sikkert dine omgivelser helt ved, hvordan de skal reagere. Skal de tale om det, skal de nævne det eller skal de tale om alt muligt andet?

Giv dem nogle regler. Fortæl dem, hvordan du gerne vil have det. Det gør både din sorg, og dine omgivelsers reaktion meget nemmere.

3. Åbn ventilerne
Det er okay at græde. Det er okay at græde meget.
Også selvom du er en mand, så er det okay at græde. Selvom det lyder åndssvagt, så giver det en utrolig ro at få lov til at græde.
Min kone holdt om mig mens jeg græd mange gange, og det gav mig noget overskud i de sværeste perioder.

4. Tillad dig selv at være glad
Selvom du har mistet et barn, så er det okay at skubbe det til side for en tid.
Da vi mistede tog jeg ”fridage” fra min sorg, hvor jeg besøgte venner og drak et par øl. Jeg fortalte dem, at jeg gerne ville tale om alt andet end vores tab, og det hjalp mig meget!
Så tillad dig selv at tage fri fra sorgen. Den dårlige samvittighed vil plage dig, men du har brug for at give dit sind en pause ind imellem.

5. Find en procedure for hvordan i taler om barnet
Har I givet barnet et navn? I så fald skal I bruge det! Selvom I har mistet jeres barn, har det været i jeres liv. Det har været en vigtig del af jeres forhold og tilværelse, så omtal barnet som en rigtig person. Det fortjener han/hun.

6. Find en måde at afreagere på
Mange har, mig selv inkluderet, svært ved at ”komme af” med sorgen. Nogle omdanner sorgen til vrede mod verden, andre trækker sorgen ind i sig selv.
Lige meget hvordan du vælger at håndtere din sorg, så find en måde at afreagere på.
Tag ud i skoven og råb rigtig højt, løft nogle tunge ting eller skriv en blog. Så længe du gør noget!

7. Accepter hinandens ”bølger”
Sorg kommer i bølger; nogle dage er gode, andre er forfærdelige.
Min kone havde en anden ”rytme” i hendes bølger end jeg havde. Så det er vigtigt at være klar over, at ikke alle håndterer sorg på samme måde, og i samme tempo.
Lad din partner håndtere sorgen som de gør bedst. Så vil de komme nemmere igennem den.

8. Vær forsigtig med at ”dulme”
Da vi mistede fandt jeg ud af, at alkohol kunne dulme min smerte. Det er en farlig bane at komme ind på, og min kone fik mig heldigvis ud igen.
Jeg kanaliserede min sorg og smerte over i poesi og blogging.
Pas på med alkohol eller andre skadelige ting. Din sorg kan sløre din fornuft.

9. Vær ærlig
Vær ærlig overfor dine omgivelser. De ved ikke, hvad er sker inde i hovedet på dig. Måske ved du det ikke engang selv. Men vær ærlig omkring det.
Fortæl din arbejdsplads, dine venner, din familie og din partner hvad der sker lige nu.
Det er ligemeget om det giver mening eller ej, så længe du er ærlig, så kan dine omgivelser reagere sundere og mere hjælpsomt.

10. Få hjælp
Hvis du ikke kan håndtere din sorg alene, og det er helt okay hvis det er tilfældet, så søg hjælp.
Mange kan få psykologhjælp gennem deres arbejde, og hvis du kan, så brug tilbuddet!
Jeg brugte psykologer af to omgange, og fik meget ud af det.
Det er ikke et tegn på svaghed at søge hjælp, det er et tegn på personlig styrke!

Bonustip:
Hvis du kender en der har mistet, så er mit bedste råd; spørg!
Spørg om det er okay at spørge, spørg hvad du kan gøre, spørg hvad du ikke skal gøre.
Gør det klart at du vil hjælpe, men også at du vil tage afstand, hvis det er nødvendigt.

Det er ikke altid at sorg giver mening. Derfor vil en person i sorg også komme med urimelige, underlige og skiftende krav.
Prøv at følge dem så godt du kan, det betyder mere end du aner.

/Dennis