Allesammen, mød Hugo!

11. Marts 2019 kl. 08:46 kom det nyeste medlem af vores familie til Verden!

Allesammen, mød Hugo!

Faderstuen har været lidt på stand-by.
Jeg ville gerne være helt cliché-agtig og fortælle om, hvor svært det er med sådan et spædbarn, når man nu har én i forvejen på tre et halvt.
Men sandheden er; det har (so far) været nemt.

Vi har været ufatteligt heldige og velsignede, hele vejen igennem processen.
Fødslen gik godt, alle var glade og ingen gik i stykker på nogen leder.
Til de interesserede, så vejede han 3040 g og var 50 cm lang.
Jeg har fået at vide, at sådan nogle tal er vigtige for nogle. For mig var det mere vigtigt at alle hænder og øjne var på plads.
Bare rolig, de er checket, 2 + 2, bum!

Vi har været heldige at få en lille dreng som sover godt, spiser godt og skider godt.
Ja, det kan da være noget underligt noget at være glad over, men “GOD LORT!” er en sætning, der bliver brugt oftere i mit hus, end jeg egentligt havde forventet, at den ville.

Men hvordan er det så, at have et spædbarn på samme tid, som en tre et halvt-årig?
Igen har vi været heldige.

Vores datter, Gaia, har taget imod lillebror på bedst mulige måde; med kærlighed.
Hun nusser, kysser og pylrer om ham, mere end hans egen mor (læs: det er virkeligt, virkeligt meget!).

Hun kysser ham godmorgen, godnat og 100 gange derimellem. Hun er med til at skifte bleer, give D-dråber og vil egentligt også gerne prøve at trykke lidt på mors bryster, så der kommer mælk ud.
Sidstnævnte, har hun dog fået et “njaaa, ellers tak” til, fra mors side.

Jeg ved godt, at jeg nok er en irriterende type at høre på, når jeg bare melder fuld plade og grønt lys på hele spædbarns-oplevelsen, men det er altså sådan det er denne gang.
Vi er nærmest bange for at sige det højt, i frygt for at det holder op.

Bare rolig, om et par uger kommer der sikkert et indlæg fra min side, med titlen: “VI HAR FÅET ET BARN DIREKTE FRA DJÆVELEN SELV!”, men indtil da, så læner vi os lige lidt tilbage og drikker mere kaffe.

Jeg har taget 6 ugers barsel her efter fødslen.
Det er altså lækkert! Så kan man rigtig få pakket sig ind i en lille barsels-hule, sidde og kigge på sit nye barn og drikke kaffe latte i unaturligt store mængder!
Det lyder meget lækkert, men det kan jeg på ingen måde finde ud af.

Jeg har lært noget om mig selv; jeg er virkeligt dårlig til at sidde stille.
Jeg dur simpelthen ikke til at lave “ingenting”.

Har jeg været i gang med at lave ny hønsegård? Check.
Har jeg klippet hele vores absurd lange hæk tilbage med en meter? Check.
Er jeg også ved at omrokere og re-designe hele vores gæsteværelse? Check igen.

Det kribler i mine hænder, og jeg er nød til at gøre noget! Heldigvis er min kone, som jeg før har fortalt om, en goddamn superhelt, der bare smiler sødt og lader mig gå i gang med alle mulige sindssyge projekter, mens hun passer et spædbarn.
Det er lidt vildt, at en mand kan være så heldig.

2 smukke børn og en superhelt som kone?
Det bliver sgu et stort ja-tak fra min side!

Jeg lover at komme i gang med skriveriet igen.
Jeg skal bare lige være færdig med hele barsels-hule-tiden først! 🙂

/Dennis