At “arve” sit værelse

Før Falke blev født gjorde vi hele hans værelse klart.

Vi havde købt en barnevogn, seng, bamser, legetøj, puslebord og alt andet der nu engang hører sig sådan en lille størrelse til.

Vi havde skaffet tøj i sækkevis. Helt bogstaveligt talt.
Emilie er rigtig god til at finde ting billigt, og nogen gange gratis. Det betød at Facebook blev gennemsøgt med en meget fin kam. Det gav også pote, for vi endte med at få godt 5 sække drengetøj helt gratis.
Hele skabet var blevet fyldt med bukser, trøjer, hagesmækker, huer, bittesmå strømper og sko i alle mulige farver.

2013-12-28 19.38.15Vi havde skaffet en masse store klistermærker som lignede blade. Det virkede hyggeligt at man kunne lave en form for hule, som stadig var inspireret af naturen.
Emilie er rigtig glad for planter og natur i det hele taget, så det virkede som det eneste rigtige træk at lave en “natur-hule”.

Det hele stod klart til at han skulle komme.
Det første vi gjorde da vi kom hjem fra sygehuset, var at gå op på værelset. Vi ville ikke have det til at være et farligt sted.

Det ville være forfærdeligt hvis hans værelse var blevet et sted med lukket dør, hvor man ikke turde gå ind, fordi det gjorde ondt.

Nej vi gik derind med det samme. Og det gør vi stadig.
Vi sidder derinde og snakker, er stille, græder, griner, fortæller jokes. Alt det vi normalt ville gøre i alle mulige andre rum.

Jeg går derind hver aften og siger godnat, og hver morgen og siger godmorgen.

Det er vigtigt at hans værelse ikke bliver et negativt sted. Der er en lille ny på vej som skal bruge rummet.
Det samme gælder for tingene; barnevognen, autostolen, skråstolen, legetøjet, bamserne og alt det andet.

Hans brødre og/eller søstre kommer jo nok til at skulle bruge alle de ting.
Det har været en vigtig process for os at få tingene gjort fælles. Selvfølgeligt kommer vi til at tænke på Falke når vi ser alle hans ting, men de er stille og roligt ved at blive til fælles familie-ting.

Vi er stadig ikke nået langt nok i graviditeten til at kunne se kønnet på vores nye baryl, men vi glæder os rigtig meget. Ikke mindst fordi at vi så kan få lov at gå igang med at bygge rede igen.
Vi har jo et helt fint og perfekt drengeværelse stående, så hvis vi skal have en dreng mere, så bliver det ikke så stort et arbejde.

Vi har alligevel besluttet at det skal laves om. Der skal gøres noget.
Det er sådan en underlig ting vi mennesker gør, vi lægger følelser og egenskaber i ting.
Så hvis ikke der blev ændret noget på værelset, så ville det føles som om Falke bare blev “erstattet” med et andet barn.

Det bliver han aldrig, det ved jeg godt. Men værelset skal gøres klar til en ny baby.
Hvis det bliver en dreng er der naturligvis mange ting han kan “arve” fra Falke. Teknisk set kunne vi bare lade værelset være som det er, men vi har egentligt mest lyst til at lave lidt om på det.
Hvis det bliver en pige ændrer vi nok lidt mere på det. Der bliver nok udskiftet lidt blå med lidt lyserødt, og så skal vi nok også have fat i noget tøj der ikke er helt så domineret af traktorer og værktøj.

Ligemeget hvad det bliver, så glæder jeg mig til det.
Jeg elsker at bygge rede.

/Dennis