At miste et barn – og sig selv

Jeg tror, alle kan forestille sig, at det er hårdt og brutalt at miste sit barn.

Det er enhver forælders mareridt, og vi oplevede det desværre allerede før vi rigtigt var kommet i gang.
Men det at miste et barn, er mere end bare at miste et menneske. Man mister også noget af sig selv. Man mister noget af sin identitet, og bliver nødsaget til at opfinde noget nyt.

For mit vedkommende har det været ret kompliceret.
Før min kone blev gravid, var jeg bare mig. Dennis.
Da vi ventede Falke, var jeg vordende far.

Men når man så mister sit barn, hvad skal man så identificere sig som?
Er jeg Falkes far, selvom han ikke overlevede, er jeg stadig uden barn, eller er jeg noget helt tredje?
Jeg har opdaget, at mange kalder sig for ”engleforældre”, når de mister deres børn.
Det er en rigtig sød tanke, og et ligeså fint symbol. Det fungerer bare ikke rigtigt for mig.

Så da vi mistede Falke, gik jeg i gang med at finde ud af, hvad hulen jeg så kunne være.
Jeg vidste, at jeg stadigvæk var mange ting for mange mennesker;
søn, bror, barnebarn, ven og Emilies mand.
Men hvad så med min rolle i forhold til mit barn?

Det, jeg kom frem til, var at jeg absolut var blevet far. Vores barn havde ikke overlevet ligeså længe som vi havde håbet, men jeg var under alle omstændigheder blevet far.
For hvis man mister et ældre barn, så holder man vel heller ikke bare op med at være far, gør man?
Jeg har ikke selv prøvet det, men jeg vil tro, at man stadig ser sig selv som far eller mor.

Så jeg blev, og er, far til Falke.
Når nye bekendtskaber spørger om jeg har børn, plejer at jeg som regel at sige nej. Men det er mest fordi, at det kan være svært at forklare at man har mistet, når man står og chit-chatter til en fest, med folk man ikke kender.
De, der kender mig, kender også min historie, og det er fint for mig.

Jeg kommer for altid til at se mig selv som far.
Nu har vi en lille ny på vej, så jeg skal være far igen! Det er vildt spændende, men det er ikke første gang jeg skal være far.

Det er vigtigt for mig, at folk anerkender mig som far, for jeg føler mig sådan.

Husk det, når du møder nogen, der har mistet. Deres barn er akkurat ligeså vigtigt for dem, som dine er for dig. Også selvom de ikke nødvendigvis havde dem så længe.
For det at være ”far” er ikke bare en titel man får, når man får børn. Det er en sindstilstand og et sted i livet.

2014-04-14 06.47.50

Jeg er far til Falke, og det har jeg været siden dagen vi fik ham i vores arme.
/Dennis