Børn ødelægger dit liv!

Overskriften på dette indlæg, er en sætning jeg hørte idag.

“Børn ødelægger dit liv”.

Sætningen blev udtalt af en voksen mand, som heldigvis ikke selv har børn, og forhåbentligt aldrig får det.

Samtalen gik på, at når man får børn, så må man opgive nogle ting i sit liv.
Det kan være fester, rejser, overdreven alkoholforbrug, gaming-maratons eller andre ting, men man må under alle omstændigheder opgive, eller udskyde, visse ting.
Som han selv sagde: “Alle de sjove ting”.

Jeg har bare ikke den samme tilgang til de kompromisser, man indgår som forældre.

Det er korrekt, at efter jeg fik børn, er der ikke så mange spontane fester. Der er heller ikke samme overskud til at rejse, selvom jeg aldrig har gjort meget af det.
Problemet med indstillingen “børn ødelægger dit liv” er, at den kun er korrekt, hvis du selv vælger det.

Det er reelt set ikke mange ting, jeg har måtte “opgive” for min datter. Der er langt flere ting, som bare ikke længere er lige så interessante.
Næsten lige meget, hvad jeg bliver tilbudt, så vil jeg hellere være sammen med min datter. Det betyder ikke, at jeg bare sidder herhjemme altid og stirrer på hende, men jeg vil næsten altid hellere lege med hende, end alt muligt andet.

Det er rigtigt nok, at når man får børn, må man genoverveje hvad man bruger sin tid på. Med sådan en lille nyfødt klump, er der ikke ret meget overskud til noget som helst andet, end at sove, når barnet sover.
Men vælger man istedet at se på glæderne det bringer, så virker “ofringerne” ikke længere så alvorlige.

Det lyder så romantisk og eventyr-agtigt, men jeg finder langt større glæde i et te-selskab med min datter, end jeg gør ved en svedig, fordrukken aften på et natklub.
Der er noget fantastisk ved børns umiddelbare tilgang til livet, som gør voksne mennesker helt bløde i knæene, og kan få selv den mest grovkornede mand til at sige: “Ja tak, jeg vil gerne have mælk i… skal prinsesse glimmer-fis også have mælk?”.

Hvis den føromtalte udtalelse skal gøres korrekt for mig, kan det kun gøres ved at sige: “Min datter ændrede mit liv til noget andet, og derved ødelagde hun det gamle”.
Jeg er heller ikke længere den samme mand, som jeg var da jeg gik i gymnasiet, og det er egentligt også en god ting!

Det behøver man slet ikke børn for at forstå; vi udvikler os konstant som mennesker, og nogle af os bliver forældre på et tidspunkt i løbet af den rejse.
Så nej, det har ikke ødelagt mit liv at blive far. Det har ændret det.

Hvis du til gengæld ikke er villig til at lade dig ændre, og krampagtigt holder fast i ungdommens spontan-fester, manglende kalender-koordinering og “breezer er gud”-klistermærkerne, så tror jeg faktisk slet ikke det er noget for dig, at få børn.
Det er der ikke noget galt i som sådan.

Men med mindre du taler af bitter, egen erfaring, så kan du ikke lave en generel udtalelse om at “børn ødelægger dit liv”.
Jeg kan slet ikke få ind i hovedet, hvordan et barn skulle kunne ødelægge dit liv så meget, at du virkeligt mener det.
Har din kone født en inkarnation af djævelen selv? Har barnet inden for sit første år udvist klare tegn på dæmoniske ofringer og ildspåsættelser?

Hvis ikke du vil have børn, så lad være med at få nogen. Det er sådan set meget simpelt.
Der er slet ikke noget galt med ideen om ikke at ville have børn, men er du ikke sød at lade os andre nyde livet, akkurat ligesom du selv ønsker det?

/Dennis