En succesfuld far

Der er mange “regler” når det kommer til forældreskab i dag. Man skal ikke se ret mange afsnit af “de unge mødre”, før man finder ud af hvad samfundet mener er “den rigtige” måde at gøre tingene på.
Jovist, de unge mødre bliver fremstillet som både uvidende og ind imellem lettere stupide, men jeg tror fuldt og fast på, at de gør deres absolut bedste, for at være fantastiske forældre for deres børn.

Men når man kigger på de fordomme samfundet har om “dårlige” forældre, synes jeg det bliver trist.
Der er det her glansbillede af forældreskab og ideen om at have børn. Jeg synes ikke der er ret meget hold i virkeligheden, når man ser på mediernes fremstilling af det.
Man kan sagtens se nye mødre og fædre, der helt oprigtigt står og siger: “Nej nej vi sover da helt vildt meget, det er slet ikke hårdt og børnene er helt problemfrie små engle”.

Skal vi ikke lige se hinanden i øjnene, og så blive enige om at der ikke findes et forældrepar der ikke har været ved at blive sindssyge på et tidspunkt?
Jeg bliver så vred over programmer som feks. “De unge mødre”.
Ikke fordi de gør noget forkert, men fordi de bliver fremstillet som dårlige mødre.

Jeg synes ikke det er en fejl, når en travl morgen har ført til en hurtig morgenmad bestående af en smoothie, 2 kiks og en banan.
Det er sådan livet fungerer. Nogen gange springer man over hvor det er nemmest. Ikke fordi det er optimalt, men fordi det ikke kan være anderledes.

Så nu laver jeg bare nogle statements. Så må du selv vurdere om du er enig, men alt hvad jeg foretager mig, gør jeg i bedste mening.

Det er ikke en fejl, når jeg stiller en Ipad foran min datter, fordi hendes ulvetime har udvidet sig til 2 og hun er helt vildt hys.
Det er ikke en fejl, når vi er kommet af sted mod dagplejen med 2 forskellige strømper, uglet hår og en tandbørste hængene i mundvigen.
Det er heller ikke en fejl, når min datter hellere vil puttes af min kone ind imellem, fordi dén dag lige står i mors tegn.

Og sidst, men ikke mindst, så er det på ingen måder en fejl, når jeg ind imellem tvivler på mine egne egenskaber som far.

Det er ikke successer, men det er under ingen omstændigheder forkert!

Det er bare livet!

Det kan godt være jeg bare er på tværs, fordi jeg ikke selv har overskud til at være den type far, der lige står op kl. 04.23 for at bage friske boller til morgenmaden for derefter at sætte rolig jazz på anlægget og vække mine børn med hyggebelysning og skønsang. Jeg har ganske simpelt ikke overskuddet til det.
Og ærlig talt, det tror jeg ikke ret mange mennesker har.

Hverdagen med børn er hektisk, og jeg har endda kun et enkelt af slagsen! Hvis du har børn, et enkelt eller flere, og formår at have overskud som det jeg lige beskrev, så skal du have en krammer! En stor en! Og du skal lære mig hvor i hele-hule-helvede du finder dit overskud!
Men min succes som far er målt på andre ting.

Succes for mig er, når min datter putter sig ind til mig og giver mig en krammer. Det er når hun kommer løbende med en bamse og råber “DADA!!” fordi jeg skal kysse den. Det er når jeg er på aftenvagt, og hun finder min T-shirt derhjemme, går ud til døren og kalder på mig.
Mine kriterier for at være en god far, er bundet op på en kærlighed jeg aldrig kunne fabrikere uden at føle den.
Jeg har ikke voksne børn endnu, men hvis min datter stadig gider give mig en krammer når hun fylder 20, så har jeg vundet!
Hvis hun positivt nævner mig i en samtale over et glas vin, med gode venner, så har jeg vundet!
Hvis hun beslutter sig for at besøge mig, når hun selv er flyttet hjemmefra, så har jeg vundet! Så har jeg gjort noget rigtigt.

Jeg kommer ikke til at gøre det hele “rigtigt”, for jeg tror ikke på det findes.
Mine bedsteforældre lavede fejl, mine forældre lavede fejl og gæt engang; jeg kommer til at lave fejl! Det er en del af at være i live.

Vi tror alle sammen på forskellige ting, og vores succeskriterier er forskellige. Hvorfor skal der så være en “rigtig” måde at gøre tingene på?
Det kan da godt være, at jeg ikke er enig med metoden en given mor eller far bruger, men så kan jeg jo bare lade være med at kopiere den, kan jeg ikke?

Der er ingen medalje for at være en god mor / far.

Men der findes krammere, kys og kærlighed
Og det er meget, meget bedre!

/Dennis