Er du klar til at få børn?

I dag blev jeg spurgt: “Hvornår ved man, at man er klar til at få børn?”

Det er et rigtig godt spørgsmål, og her kommer mit knapt så gode svar!
Det simple svar er: “Det gør du, når du får dem”.

Det mere komplicerede svar, er mere flydende og kringlet.

Min personlige oplevelse var, at jeg ikke var “klar” til at få børn, før jeg fik dem.
Jeg havde lysten, pladsen og økonomien, men “klar” var jeg ikke.

Det hænger nok sammen med, at den eneste erfaring jeg havde med børn, var de krudtugler vi allerede havde i familien, og dem kunne jeg jo aflevere til deres forældre, når jeg synes, de blev for larmende, irriterende eller ble-skift-klare.
(Forældre, kan i huske dét? Den magiske tid hvor man bare kunne stikke barnet over til en anden voksen og sige: “Jeg tror, der er looooooort” med et smil på læben.)

Jeg tror, mange mennesker oplever en kommende opgave som forældre som overvældende, fordi man føler, man bør være klar til det hele på én gang.

Under min kones graviditeter, brugte jeg lang tid på at tænke over regler mht. alkohol, åbenheden omkring seksualitet og hvornår-skal-du-være-hjemme-regler, sammenlignet med min egen opvækst.

De tanker er ganske fine, men tjener ikke noget synderligt godt formål ud over stress.

Sagen er den, at du ikke behøver være klar, sådan rigtigt.

Du behøver ikke at have taget stilling til opdragelse, alkoholpolitik og scenariet hvor din datter/søn kommer hjem og siger: “Det der hash, skal man lige prøve det eller hvad?”
Det eneste du skal gøre dig klar på, er at få et spædbarn.

Tro mig, den eneste alkoholpolitik du behøver i den situation, er regler for dit eget indtag, når nætterne bliver lange!

Min erfaring fortæller mig, at dét med forældreskab, er noget man lærer hen af vejen.
Man kan sagtens have nogle værdier og ideer med fra starten, men virkeligheden ser ret tit anderledes ud, end den drøm man havde i hovedet.

Ligesom med så mange andre ting, er man nød til at øve sig på at være mor og far. Det er bare lidt svært, når man ikke har et barn!
Jeg er med på, at man kan få de der fjollede øve-dukker, men ærligt talt, så er der jo ingen mennesker i verden, der nærer kærlighed til en larmende robot på et barneværelse klokken 04:21 om natten, som kun stopper sit gråd-angreb, hvis du sætter en plastik-flaske hen foran fjæset på den.

Al ny begyndelse er svær, og derfor er det også vigtigt at pointere vigtigheden i, at det er okay ikke at være “klar” til det hele, lige med det samme.

Prøv engang at spørge dine forældre om de har været fortvivlede, forvirrede og helt ude og svømme, når det kom til konflikthåndtering og opdragelse af deres børn.
Jeg garanterer dig for, at de vil fortælle om masser af situationer, hvor de bare tog det hele lidt på gefühl, og så håbede på det bedste.

Det bedste er, at du slet ikke behøver være klar til en 6-årig, når du får et spædbarn,
Det skal du nok lære hen af vejen, eller, det håber jeg i hvert fald jeg gør, før min lille terrorist fylder 6.

Jeg ved noget om, hvordan det er at have en snart-3-årig. Det kan jeg fortælle om. Men jeg er på ingen måder klar til en 6-årig, og det behøver jeg heller ikke være.

Det handler om at kunne kravle før man kan gå.
Det hele skal nok komme, når det kommer.

Jeg tror, det handler mere om lysten til at have børn og eventyret i at lære skattekortet at kende, efterhånden som man tegner det.

Så hvornår ved man, at man er klar til at få børn?
Det ved du, når din nysgerrighed, kærlighed og  overskud er klar til at rumme et menneske mere.

/Dennis