Et farvel til sutterne

Så kom dagen.

Dagen vi havde frygtet, udskudt og helt igennem prøvet at ignorere.

Vores datter skulle stoppe med at bruge sut.

Vi har indtil nu benyttet sutterne som et nødgreb i ulvetimen og en tryghed i putte-situationen.
Det har været så dejlig nemt at stikke barnet et par sutter, og så lagde hun sig bare ned og sov.

Men nu skulle vi altså til at fjerne denne magiske roligheds-talisman, som vi havde fået implementeret i vores liv.
Det var ret passende egentligt. Der var julemandsshow i Aarhus, og julemanden kunne jo ligeså vel tage imod dem som alle mulige andre.

Så vi tog afsted under præmissen “julemanden giver sutterne til babynisserne, så bliver de altså så dejligt glade her til jul!”
Vores datter købte den uden spørgsmål, og var helt med på ideen.

Julemanden var helt med på legen og gemte sutterne i sit juletræ, så nisserne kunne hente dem senere.
(I øvrigt lige et kæmpe klap på skulderen til hvem end, der er julemand i Storcenter Nord i Aarhus. Det klarede du imponerende godt!)

Da vi havde fået afleveret sutterne og kom hjem, kunne hun dog godt se problemet; nu havde hun dem jo ikke mere.
Bestak vi så barnet med legetøj fra fætter BR?
Det kan I bande på vi gjorde!

Vi gik ind i BR med sætningen: “Du må vælge lige, hvad du vil”, mens vi håbede på, at hun ikke bestemte sig for at ruinere resten af det økonomiske år.
Hun valgte noget legetøj til 300kr, til den store lettelse for både mor og far.

Senere, da vi skulle putte, kom reaktionen.

Vi havde forventet et regulært skrige-show af borgerkrigs-agtig kaliber, men i stedet begyndte hun på noget andet.
Hun påtog sig rollen som ny verdensmester i overspringshandlinger.

Jesus i himmel, hvor er der mange af en slags lige for tiden!

I stedet for at sove skal der;

Drikkes vand
Tændes lys
Drikkes vand igen
Hov, nu skal jeg tisse
Skal der ikke læses en historie?
Og også en historie du selv finder på om julemanden
Jeg er tørstig igen
Skal vi ikke slukke lyset nu?
Hov nej, det skal tændes
Gæt hvem der skal tisse igen? ITS-A ME!

Det er helt voldsomt, hvor mange ting hun kan finde på at lave, som ikke involverer søvn.
Man skal have sin helt store tålmodigheds-hat på, når først klokken nærmer sig 19.00 og det uundgåelige show starter.

Der har været meget få omgange: “JEG VIL HAVE MIN SUT……NU!”, selvom det dog er sket.
Jeg tror, vi har været heldige. Det er gået ret nemt, og efter en uges tid holdt det faktisk helt op.
Selv når vi tilbyder hende en bamse at sove med, bliver der svaret med: “Øhm, nej? Jeg er en stor pige nu!”

Til Marts kommer lillebror, så må vi se om fortet falder, når der kommer til at være sutter inden for rækkevidde igen.

Så her er mit råd til andre, der skal til at smide sutterne ud:
Prøv at få barnet med i processen.
Det har tilsyneladende hjulpet vores datter meget, at hun ved, hvor de er, og at der var en mening med galskaben.
Og her er endnu et “måske det her virker”-råd:
Gør det i én omgang.

Der er ingen backup-sutter, ingen sutter til nødsituationer eller noget andet.
Jeg tror det trækker pinen ud, hvis man har en backup.
De er snedige de små, så husk at kontrollere de sædvanlige gemmesteder! De har garanteret et par stykker liggende!

/Dennis