Close
Et stærkere ægteskab
facebook pinterest twitter

Et stærkere ægteskab

faderstuen 17 maj 2015, 15:55

Mit ægteskab har altid været stærkt. Emilie og jeg blev gift, fordi vi elskede hinanden meget højt. Det var ikke af praktiske årsager, pga. et kommende barn eller noget andet. Det var ren kærlighed.

ægteskab
Da vi mistede vores søn i 2014 opdagede vi noget nyt ved vores ægteskab. Det var et stærkere ægteskab end vi havde regnet med. Misforstå mig ikke, vi vidste godt at vores forhold var stærkt, men vi havde aldrig forventet, at det kunne blive endnu mere solidt.

Man hører tit sætningen: “Der er ikke noget der er så slemt, at det ikke er godt for noget”.
Den sætning har altid gået mig lidt på nerverne. Jeg mener, har du aldrig oplevet noget som bare var træls?
Ihvertfald kunne jeg ikke se ret meget lys i at miste et barn. Det virkede som om at det udelukkende havde været en forfærdelig oplevelse.
Det var det også, men når stormen efter en så traumatisk oplevelse har lagt sig, så opdager man også at der er lyspunkter.

Vores søn nåede at give os meget på den korte tid han var hos os.

Han lærte os, at vi er et stærkere hold end forventet. At vi kan bære hinanden igennem, hvad der indtil nu har været den mest voldsomme oplevelse i vores liv.
Han lærte os at vores ægteskab, venskab og sammenhold var alfa & omega for vores videre færd som mennesker.

Jeg har elsket Emilie fra dagen jeg mødte hende, men jeg må også være ærlig: hvis jeg var blevet spurgt om hun kunne bære at miste et barn, så ville jeg have været i tvivl.
Min tvivl er blevet gjort til skamme.

Emilie viste sig at være den mest udholdende, stærkeste, mest forstående og fantastiske kvinde jeg nogensinde har mødt.
Hun kunne gennem sin egen sorg, finde overskud til at håndtere min. Hun kunne endda tillade mig at afreagere på måder hun måske ikke lige forstod.

Hun fandt overskud, hvor man ikke ville tro der var noget.

Jeg tror aldrig, at jeg kunne være gået igennem oplevelsen alene. Ikke uden et mentalt kollaps.
Men vi holdt sammen.
Vi holdt hinanden oppe når det var slemt.

Og nogle dage var værre end andre.
Nogle dage var jeg glad når Emilie var nede, og det kan være enormt svært at håndtere et andet menneskes sorg, når man selv har fundet lidt lys.
Man bliver nærmest helt urimelig og tænker: “Kan du da ikke bare være glad for at jeg er lidt glad?”.

Jeg tror kun, at der er to muligheder når man mister et barn: enten falder forholdet fra hinanden, eller også bliver man et stærkere hold end nogensinde før.

Vi greb desperat efter lyspunkter lige efter vi mistede Falke. Vi prøvede så hårdt at finde noget godt i en meget mørk tid.
Vi fandt heldigvis en masse gode ting.

Men ud af alle de ting jeg lærte af Falke, tror jeg at der var en der var vigtigere end andre:

Han lærte mig at være far.
Han gjorde mig klar til at være den far mine kommende børn fortjener.
Og nu venter vi hans lillesøster.

Falke vil være med os for altid.
I vores hverdag, vores ægteskab og vores kommende børn.
Og han har for altid forstærket vores ægteskab.

/Dennis