Fars opgaver

Når man nu, som jeg, står i den situation at være blevet far, så er der pludseligt en hel del nyt at forholde sig til.
Og en hel del nye opgaver.

Ikke alene skal man lige lære at have et spædbarn i huset, sove på underlige tidspunkter og spise når der lige er tid.
Man skal også lære at være far.

Det er en rolle, som ikke kun gælder om at vise omsorg for sit barn. Det gælder i stor grad også barnets mor.

For når man står der, som far, og ser på at barnet bliver ammet, kan man nemt komme til at føle sig lidt udenfor.
Hvad er min rolle egentligt? Kan jeg bruges til noget? Er jeg nødvendig i hele den her ligning?
Mor har jo maden, omsorgen og den kropslige kontakt.

Det kan være nemt at falde i en lidt trist sindstilstand og komme til at tænke på sig selv som værende lidt ubrugelig.

Så hvad skal far så gøre?

Jeg har taget rollen til mig på den eneste måde, jeg vidste hvordan.

Det er mig, der skifter de fleste bleer. Ikke fordi jeg skal, men fordi jeg rigtig gerne vil. Jeg har aktivt taget den opgave på mig.
Det er et oplagt tidspunkt at få lidt kontakt med min datter, og ind imellem også lidt god øjenkontakt.
Det er noget af den bedste far-datter tid vi har.

Ud over rollen som designeret ble-skifter, prøver jeg at gøre alting omkring barnet (og mor) nemmere.
Når Gaia bliver for pylret, tager jeg hende op og går en lille tur med hende. Det plejer gerne at få hendes puls ned på normal igen.

Jeg tager opvasken, varmer lidt mad, henter drikkevarer og alle de ting, som jeg sagtens kan gøre mens mor ammer.
Det er ikke fordi jeg skal være hellig og “se mig”-agtigt overhovedet, for det har jeg ikke lyst til.
Vi deles om opgaverne, og udfører dem som et hold.

Men nu er der jo bare nogle ting jeg, som mand, ikke kan gøre. For eksempel amning.
Så jeg sørger for at dén del, bliver så nem som muligt for mor.

I skrivende stund er der middagslur for begge mine piger.
Gaia i liften og mor ved siden af på sofaen.
Imens holder jeg øje med dem begge to, og sørger for at holde den mindste af dem tilfreds, så den ældste kan få sig en tiltrængt lur.

Som sagt, jeg vil ikke lyde hellig, men jeg vil bare så gerne gøre hvad jeg kan, for at passe på mine piger. Og det betyder også at gøre mors liv lidt nemmere.
Hvis det ikke kræver mere end at tage opvasken og hente en flaske vand i ny og næ, så tror jeg, at jeg har det nemt (nå ja, og så lige de mange nattevandringer med en meget vågen Gaia…)!

Jeg har hørt, at andre fædre har det meget sværere med den nye rolle.
At mange føler sig utilstrækkelige og overflødige. Jeg kan godt forstå hvorfor.
Specielt hvis man, som jeg, har sådan en superkvinde som kone, som egentligt godt kan klare det hele selv.

Jeg har nærmest måtte tvinge Emilie til at sætte sig ned og slappe af, mens jeg har ordnet tingene omkring hende. Jeg har simpelthen brug for at føle mig nyttig.

Jeg er villig til at gøre alt for mine to piger.
Jeg vil gå gennem ild og vand for dem.
Min hjerne har opstillet sådan nogle Hollywood-scenarier, hvor jeg opgiver alt for at redde dem fra den onde dr. ond-uden-nogen-motivation, sprænger det meste af byen i luften og løfter dem i sikkerhed fra en helikopter.

Men nogen gange er det nok, bare lige at give et kram, gå ud med skraldet og massere en fod eller to.
Det er så dejligt jordnært det hele. Heldigvis, for jeg kan slet ikke flyve sådan en helikopter.

/Dennis