Fars pige

Vi venter os en lille pige. Fars lille pige.

Jo jo, hun er da også mors pige. Men lige nu, fra hvor jeg står, er det fars lille pige.
Hun er ikke født endnu, og den eneste form for simpel kommunikation jeg har med hende, er lidt prikken til maven og en samtale, der ærlig talt virker lidt ensrettet.

Jeg ved ingenting om hende, ud over hendes mål, vægt og formen på hendes næseryg i profil.
Det er egentligt ikke ret meget at basere et forhold på, og jeg tror ikke man forstår det, før man har prøvet det.
Jeg har aldrig mødt hende, aldrig talt med hende og aldrig set hende i øjnene.

Men alligevel, så er hun fars lille pige.

Jeg er vokset op med en lillesøster, og hun var i meget høj grad fars pige. Det er hun faktisk stadig.
Jeg var nok også mors dreng, og er det nok egentligt også stadig.
Vi har, min søster og jeg, heldigvis fået afbalanceret vores forhold til vores forældre, og har helt fantastiske forhold til dem begge.

Men jeg tror altid man er enten mors eller fars. Ihvertfald mens man er barn.
Typisk forholder det sig jo sådan, at drenge knytter sig til mor, og piger knytter sig til far.
Jeg har ladet mig fortælle, at det er en ret naturligt ting.

Det hedder henholdsvis et ‘Ødipuskompleks‘ og et ‘Elektrakompleks‘.
Det er en naturlig reaktion, at pigebørn gerne vil have far for sig selv. Det er herefter mors rolle at “bryde” det bånd, ved at fortælle datteren at far altså tilhører mor.
Det samme gør sig gældende for drenge, bare omvendt.

Det kan være helt enormt vigtigt for barnets mentale udvikling at dette “bånd” bliver brudt. At barnet får at vide, at de ikke kan få mor/far helt for sig selv.
Ja, kom ikke og sig, at jeg ikke fik noget ud af det år med psykologi i gymnasiet!

Så nu står jeg her som vordende far, med en glæde der til tider bliver blandet lidt med frygt.
For når nu den her lille pige kommer til verden, vil hun så knytte sig til mig?

Lad os sige, at hun følger alle psykologiske standarder, knytter sig til sin far og bliver en rigtig lille fars pige.
Så står jeg med en ny bekymring; nu er jeg forbilledet, som alle mænd vil blive vurderet ud fra.

Oh shit..

Nu er jeg topmålet af, hvad en mand skal være.
Det betyder at jeg som minimum skal vise hende, hvad jeg gerne vil have hun kommer hjem med en dag.

Men allerede før den dag, så skal jeg vise hende, hvad hun bør forvente fra drenge.
Jeg ved godt, at jeg som far skal være et helt generelt forbillede for, hvordan et menneske bør opføre sig.
Men jeg skal også være et forbillede for mænd.

Jeg skal vise hende, at drenge er mere mentalt alsidige end dem, der råber højest.
Jeg skal lære hende, hvordan en dreng bør behandle hende.
Jeg skal vise hende at begrebet “gentleman” endnu ikke er dødt.

Det glæder jeg mig helt vildt meget til.
Og jeg håber jeg virkeligt, at jeg kan leve op til det, jeg synes hun fortjener!

/Dennis