ANNONCE

Der findes ikke dårligt vejr..


(Sidenote: Jeg kan på ingen måde tage kredit for at have påklædt barnet i så godt matchende tøj. Det er min kone meget bedre til, end jeg er.. Hvad mener hun med at gult, grønt og babysæl-print ikke passer sammen?)

(Sidenote: Jeg kan på ingen måde tage kredit for at have påklædt barnet i så godt matchende tøj. Det er min kone meget bedre til, end jeg er.. Hvad mener hun med at gult, grønt og babysæl-print ikke passer sammen?)

 

…. kun dårlig påklædning.
Sådan sagde min mor altid, da jeg var lille. Der var ingen undskyldninger for ikke at rende ud og lege!

Måske var det fordi hun mente, at frisk luft var sundt for min søster og jeg, eller også var det fordi hun trængte til 30 minutters pause fra hendes to larmende børn.
Under alle omstændigheder, blev vi sendt udenfor i al slags vejr (næsten), godt pakket ind i diverse sæsonrelevante beklædnings-dele.

Nu, hvor jeg selv er blevet far, gør jeg det samme.
Vi skal ud og lege, og så kan den tyfon sgu godt klares med en god hue!

Min datter synes heldigvis, at det er ultra-sjovt at være ude i naturen, ligemeget hvordan vejret er.
Der er dog ét slags vejr, der er bedre end alle de andre; tørvejr efter regn.

Hvorfor? Svaret er enkelt: vandpytter.

Min datter har gjort vandpytshopperi til noget nært en kunstart, og hun elsker det! Selv når hun går videre til den næste vandpyt, får den forrige lige et: “Hej heeeeej vandpyt” med på vejen, som en form for afskedssalut.

Jeg elsker det knapt så meget, fordi det som regel ender i våde sokker.

Men, men.. Det skulle der laves om på!

Skofus Sympatex, mød Gaias fod og uretfærdige krav til skotøj!

Vi har fået lov at prøve dem af, og tro mig, det er de blevet!

Test 1: Stil støvlen foran Gaia og vent.
Resultat: Gaia (på godt 2 år) forsøgte at bruge den som handske, men fik selv åbnet velcro-lukningen og tog støvlen på.
Tanker: Lad være med at give barnet en støvle hun selv kan tage på, hvis ikke du er klar til OMGÅENDE at løbe ud og hoppe i vandpytter med hende, efter du i en voldsom fart har fået smidt en jakke på hende.

Test 2: Følg efter barnet, og se om hun snubler.
Resultat: Nope, ingen snublen, vaklen eller vridninger, støvler sidder som den skal, støtter op om foden og virker fleksibel i sålen.
Tanker:  En vinterstøvle plejer at sætte barnets fart ned.. den her vinterstøvle gjorde det modsatte.

Test 3: Lad barnet gå amok i vandpytterne, til hun ikke selv gider mere.
Resultat: Tørre, varme fødder. Intet at komme efter.
Tanker: ALT, der ikke er dækket af støvle, er vådt. Kan man bygge en poncho af de støvler?

Test 4: Spørg efter en kvindes mening om støvlens look.
Resultat: “Ej den er da mega fed! Sådan en lidt sporty tøsestøvle!”
Tanker: Min søster er igang med at undersøge muligheden for at få lavet støvlen i hendes størrelse. Skoringens marketing-afdeling får det hårdt de næste par uger.

Endelige noter:

Den føles enormt robust og alligevel smidig, er dejlig blød og varm på indersiden, ser (åbenbart?) mega fabulous ud i kvindeoptik og ikke mindst; gør, hvad en vinterstøvle skal.

Min datter, og mange andre børn, er ret voldsomme mht. slid på beklædning. Deres sko får ret mange tæsk, og det synes jeg de skal kunne holde til.
Det kan irritere mig voldsomt meget, når jeg betaler gode penge for et produkt, der så ikke engang kan overholde dets mest grundlæggende opgave.

De med børn ved godt, at når først et barn har bestemt sig for at ville ud, så kan tøj-delen kun gå for langsomt, så derfor er det enormt lækkert, at støvlen bare glider på foden, uden nogen form for kamp, og at lukningen klares med velcro.

Lige en sidenote: Hvorfor er det ikke acceptabelt for voksne at have velcro-støvler?! Det er så meget nemmere at have med at gøre!

Der findes ikke dårligt vejr, kun dårlig påklædning.

Så vinter; bring it on!

/Dennis