Gravid i varmen

Så kom sommeren endeligt til Aarhus!
Den har godt nok været her på bittesmå besøg, men ikke sådan for alvor.

Jeg ved personligt præcist, hvornår det er sommer; når mine kone smider sig ud på drømmesengen, lytter til podcasts, smiler og henkastet siger: “Årh.. det ville være helt lækkert hvis nogen, ved ikke lige hvem, lavede et stort, koldt glas saft til mig.”

Og mens jeg står i køkkenet og smilende laver saft til Emilie, så ved jeg at varmen er ankommet!

Jeg har aldrig selv været den store fan af fænomenet “at tage sol”. Jeg nyder at være ude i solen, når jeg skal lave noget derude, men jeg gider ikke bare ligge derude, for at ligge derude.
Hvis vi til gengæld spiller noget bold, griller eller bader i vandet, så er jeg på!
Men denne sommer har bragt os en helt ny udfordring:

Emilie er efterhånden blevet så gravid, at hun ikke længere er i stand til at fryse. Hendes kropstemperatur er altid et sted mellem “Eh, det er sådan okay varmt” til “Du skal ikke komme for tæt på mig, jeg er helt svedig og lava-varm!”.
Det betyder, at når termometeret så også stiger, så kommer Emilies krop på alvorlige udfordringer.

Dertil har hun fundet på diverse løsninger, som med mere eller mindre held, har kølet hende ned.
De er som følger:

1. Bevæg dig altid med armene ud fra kroppen, som en form for gravid manneqiun.

2. Drik så meget hyldeblomst-saft, at du glemmer smagen af almindeligt vand.

3. Så lidt tøj som muligt, uden det bliver offentligt underligt.

4. IS! Masser af is! Hvis man køber mini-is er det okay at spise 2!

5. Opstil blæsere overalt. Gerne store og på fuld hammer! SPECIELT I SOVEVÆRELSET!

6. Undlad at sove med dyne om natten (stjæl eventuelt din mands i løbet af natten, hvis det, mod forventning, alligevel skulle blive køligt).

Jeg har helt reelt ondt af min kone.
Jeg kan sagtens sætte mig ind i, hvordan det må være, sådan hele tiden at have det lidt varmt.

Problemet er også, at mig og Emilie er rigtig gode til at hygge.
Den slags hygge, hvor man slæber en dyne med ned i sofaen, laver varm kakao med flødeskum, sætter en film på fjerneren, slukker lyset og kaster slik i ansigtet.
Men når så temperaturen i stuen nærmer sig 24 grader, er det som om det bliver liiiiiiiige varmt nok det hele.

Så vi prøver at lave lidt om; lave saft i stedet for kakao, åbne nogle døre og måske bare have dynen let hen over benene.

Jeg har ladet mig fortælle, at overophedning under graviditet, ikke er ualmindeligt.
Der sker jo også en hulens masse i kroppen.

Så skriv endeligt, hvis i har gode råd til sommervarmen!
Hvad har i gjort for at undgå en total nedsmeltning i sommervarmen?
Det kan godt være det virker som en simpel opgave, men jeg vil nu alligevel gerne kunne hjælpe min kone til en bedre, nemmere tid som højgravid.

På forhånd tak. Jeg render lige op og tænder blæseren i soveværelset!

/Dennis