Hurghada tur/retur

Så tog Faderstuen på tur igen!

Denne gang blev det en spontan afbudsrejse til Hurghada, Egypten.
Vi havde længe talt om at skulle afsted før “nye baby” kommer, og pludselig fandt min kone en billig afbudsrejse.

Hun ringede til mig fredag og sagde: “Vi tager afsted i morgen fra København, det blev Egypten!”

Jeg må indrømme, at jeg var en smule skeptisk, da jeg hørte om vores destination.
Jeg ved ikke ret meget om Egypten, men jeg har hørt alt for mange brudstykker om borgerkrig og intern terror, til at jeg kunne være 100% tryg ved rejsen.

Det hjalp lidt, at vi faktisk ikke rigtig skulle “derud”, hvor det var farligt.
Vi skulle bo i Hurghada, på et resort som mere eller mindre havde det hele.
Vi fik lov at rejse, uden at skulle bekymre os ret meget om en lokal politisk situation.

Allerede ved ankomst til byen, blev jeg lidt utryg, da jeg fra bussen kunne se de mange maskinpistol-bevæbnede vagter, der bemandede de utallige kontrolposter, vi mødte på vej til hotellet.
Det blev endda også til 2 skytte-tårne med riffel-bærende unge mænd, og nogle gutter med spejle på pinde, som kunne se om der gemte sig noget/nogen under bilerne.

Så sidder man dér. Helt nordisk og turist-agtig og tænker: “ooooooooookay, hvad har vi rodet os ud i? Og hvorfor har vi taget vores barn med herhen?!”.
Heldigvis, var dét der med våben, en ret afslappet ting.
Selv dørvagten på hotellet havde en pistol, og han smilede og vinkede fint til vores datter.

Det er utroligt, hvor hurtigt man kan vænne sig til at se bevæbnede vagter, når man selv kommer fra lille bitte Flensted i Midtjylland, hvor det tætteste vi kommer på “bevæbnet” er haveredskaber.

Generelt gik turen rigtig fint. Det var all-inclusive som man kan forvente det. Men der er nogle enkelte ting ved Egypten, som var drastisk anderledes end herhjemme.
Dét der med drikkepenge, er bare en helt anden verden, end den jeg er vant til.

Vi blev forklaret, at fordi lønnen er så lav, forventer alle mennesker og deres mor, drikkepenge.
Det betyder, at ham der gjorde rent, ham der stod i baren, ham der serverede mad, ham der vaskede op, ham der var pseudo-livredder ved poolen, ham der satte musik på og ham der kørte en rive over gårdhaven allesammen levede på drikkepenge.

Det skal man lige huske, når man hæver lommepenge til sådan en tur. Der skal lige være plads til drikkepenge.
Ikke fordi vi er nærige mennesker, men fordi vi ikke er vant til, at det er normalt.

Også den forfriskende og umiddelbare nærhed mellem fremmede, gjorde mig glad!
Vi havde vores datter med, som er hvidere end mælk, har langt lyst hår og elsker at gå i kjoler. Det bliver ikke en meget skarpere kontrast, til hvad egypterne normalt ser.
Stort set alle ansatte løftede rundt på Gaia, vinkede til hende, stak hende high-fives og erklærede gentagne gange at: “Ohhh, so pretty” eller “aaah, I love you little one!”.

Der var en anden nærhed og fysisk kontakt, end vi var vant til.
Hvis en fremmed mand havde samlet min datter op og givet en svingtur i Silkeborg gågade, havde jeg nok reageret en kende anderledes.

Rejser med børn er altid en balance.
Vi vil gerne rejse på vores børns præmisser, men også gerne selv have noget ud af ferien.
Det gør, at man ind imellem står på en destination og tænker: “Det her er 1000% overstimulering. Måske det var bedre at have blevet derhjemme”

Har andre også oplevet det?

Alt i alt, synes vores datter at elske hele rejse-showet. Hun synes lufthavne er spændende, hun deler gavmildt ud af high-fives til samtlige service-ansatte hun møder på sin vej, og flyvemaskinerne er superseje.

Vi er bestemt ikke færdige med at rejse, men lige for nu, er det trods alt meget rart at være hjemme ved vores egen seng, solidt rugbrød og det halv-sløje efterårsvejr igen.

/Dennis