Hvor kommer maden fra?

Jeg har holdt en lille pause i skriveriet de sidste par uger.

Det er der ikke kun én grund til. Der er fem.
Vi har fået installeret fem yndige høns i baghaven, og det har givet lidt arbejde!

høns

Hele grunden til, at vi har fået høns, er at lære vores datter lidt om mad.
Jovist, det er da også for hyggens skyld, da der ikke kan drages tvivl om min fascination af de små kræ, men det er mest for æg og undervisning.

Vi vil gerne lære hende, at når man køber et æg, så kommer det fra et rigtigt dyr. En rigtig høne.
Ligeledes, når man køber en kylling nede fra køledisken, så har den engang været levende.

Indtil videre har vores høns bragt flere ting med sig.
Jeg har opdaget, hvor store sådan nogle fugle egentligt er, fuglene har opdaget, at jeg er “manden med snacks” og vores datter har opdaget, at der nede i baghaven er “hønsebasser”, og at de “laver æg ud af numsen”.

Hver morgen og aften, har vi hende med ned til hønsene for at kigge efter æg.
Så får hun lov at åbne låget på redekassen, smide lidt græs ind i gården og bare være i nærheden af dyrene.
Hun synes indtil videre at de er voldsomt spændende, og på trods af deres størrelse, synes hun ikke at være bange for dem.

For os voksne i huset, er hønsene en dejlig måde at bruge vores madaffald på, og vi får på samme tid lækre æg med ind til køleskabet. Det er i stigende grad vigtigt for os, at vores datter forstår sammenhængen mellem mad og dyr, også selvom den måske virker brutal.

Vi vil gerne vise hende, at hvis man behandler dyrene godt, så får man en helt masse til gengæld; lækre æg, hyggelige stunder og i sidste ende, godt kød.
Jeg tror ikke, hun vil være til stede, når de engang skal have hovedet sat af, men hun bliver fortalt, hvad der skal ske. Det bliver naturligvis fortalt på en lidt mere nænsom måde, da jeg ikke tror at “så hakker man lige knoppen af dem, vupti!”, ville have ret megen positiv effekt.

Men nu er vi altså blevet hønseejere.
De har endnu ikke rigtigt lært hvor de sover, så der går lige en uge eller to før de får lov at løbe frit i haven, men når den tid kommer, så skal vores datter også lære, at de bliver en naturlig del af vores have.

Det er ikke altid sådan dyrene har det, når de er en del af den store industri, der tilfører kyllinger og æg til os danskere.
Jeg skal ikke spille alt for klog, for jeg har aldrig besøgt et hønsehold på professionelt plan, men stordrift er ind imellem på bekostning af dyrenes velbefindende.

Derfor er det, som sagt, vigtigt at forklare hende, hvor maden kommer fra. Jeg vil ikke skræmme hende væk fra købekød, men virkeligheden er ikke altid lige så lyserød, som vi gerne ville have det.
Høns laver æg, og vi spiser dem, før de bliver til kyllinger.
Høns bliver også til kød, men det kræver at vi slagter dem først, og det involvere nu engang, at vi slår dyret ihjel.

Nu er min datter kun to år gammel, så hele “circle of life” ideen er nok lid tidlig at implementere, men hvis man fra starten kan forklare hende, hvad det egentligt er vi spiser, så tror jeg hendes forståelse for hele ideen bliver bedre.

De næste to år får vi æg fra vores høns, og så må vi jo se, om hele det her “lad os spise vores egne høns”-koncept bliver realiseret, eller om far her bliver for blød om hjertet.

Men indtil da, vil vores høns statuere et glimerende eksempel på, hvordan man behandler dyr, hvor maden kommer fra og hvorfor man ikke stikker fingerene ind gennem hegn med små huller.

/Dennis