Close
Hvorfor?
facebook pinterest twitter

Hvorfor?

faderstuen 26 marts 2018, 06:36

Da jeg var barn, endte mange af mine samtaler med mine forældre i sætningen: “Fordi, sådan er det bare, derfor”.
Jeg har altid tænkt, at det var en sætning man gik til, fordi man ikke kendte svaret, eller fordi man ikke orkede at tage diskussionen.

Nu hvor jeg selv har et barn i “hvorfor-alderen”, er jeg begyndt at forstå, hvorfor mine forældre valgte lige netop dén sætning.

Vores datter, Gaia, har ikke helt forstået den fulde mening bag ordet “hvorfor”, men det stopper hende på ingen måde i at bruge det konstant.
Det leder til samtaler der tit lyder som følger:

Mig: “Du skal lige have din jakke på, skat”

G: “Hvorfor?”

Mig: “Fordi der er koldt udenfor”

G: “Hvorfor?”

Mig: “Fordi det er vinter”

G: “Hvorfor?”

Mig: “Det er fordi jordkloden vender på en beste… ved du hvad? Bare tag jakken på, skat”

G: “Hvorfor?”

Mig: “Fordi.. bare fordi, det er sådan”

G: “…….. Hvorfor?”

Det er på én og samme tid virkeligt sjovt og uhyre frustrerende.
Jeg vil jo gerne forklare barnet om verden, hvordan den virker og hvilken betydning det har for hendes hverdag, men det virker bare en smule omsonst, når man begynder at forklare astrologiske koncepter til en 2-årig, der mest af alt bare gerne vil have en is før aftensmaden.

Vi er stadig på stadiet, hvor Gaia som sagt ikke helt forstår ordets fulde betydning endnu, men jeg vil heller ikke prøve at forhindre hende i at være nysgerrig på verden.

Jeg vil enormt gerne have, at hun kan se på verden med kritiske og spørgende øjne, så hun måske lærer den bedre at kende.
Hvis man konstant fejer børns spørgsmål af vejen, kommer de til at virke ligegyldige.

Min datter skal aldrig føle, at hendes spørgsmål er dumme eller ligegyldige, og det er nok også derfor jeg bruger tid på at forklare alting, også selvom hun ikke helt begriber det endnu.
For en eller anden dag, når hun rent faktisk fanger sammenhængen mellem “kulde”, “vinter” og “jordklode”, så kan det være at den proverbiale pære over hendes hoved bliver tændt, og måske får hun endda lyst til at vide mere om verden.

Som barn, havde jeg en serie af leksika der hed “Lademanns børneleksikon”. De var designede til at være lærerige i børnehøjde, og forklarede om alt mellem himmel og jord; dyr, krig, natur, samfund, klippeklistre-lege, kroppen og alt muligt andet.
Det var ikke fordi jeg elskede at læse, men når jeg kunne se sammenhængen mellem to nye ting, så fik jeg lyst til at lære mere.

Jeg tror stadig jeg kan et par af de bøger udenad, og det beviser hvor stort et indtryk de har gjort.
Mine forældre svarede på mit “hvorfor”, blandt andet ved at give mig et skab fyldt med leksika.

Jeg ved endnu ikke hvordan jeg skal tilfredsstille Gaias “hvorfor-trang”, men mon ikke jeg lærer det hen ad vejen?
Hun begynder forhåbentligt at vise interesse for et eller andet emne (ud over softice og Gurli Gris), og så må vi jo se, hvad vi kan gøre for at hjælpe hende derfra.

Indtil da, så tager vi lige hele turen én gang til, for hvorfor skal man egentligt have bukser på, hva’ far?

/Dennis