Jesperhus fra 1 meters højde

Vi har for nyligt overstået tre ugers fantastisk sommerferie.
Det siger jeg med en let ironi, da de tre uger var fyldt med mere regn end en regulær Roskilde Festival.

MEN!

Vi holdt ferie!

En del af den ferie foregik i Jesperhus.

Vi tog hele oplevelsen med; legehytte, blomsterpark, slush-ice i rå mængder, ponyridning og piratshow hen over tre dage.

Før vi tog afsted, havde jeg det egentligt lidt stramt med hele idéen. Når hele skidtet foregår så meget i øjenhøjde med børnene, bliver man tit selv hensat til en hjørneplads med en lunken kop kaffe, mens man febrilsk forsøger at finde viljen til at følge med i historien, der foregår på scenen.
Jeg har aldrig været ret meget fan af den slags setups, og derfor var ideen om folk i maskotdragter, forældredeltagelse og piratudklædninger noget jeg ikke ligefrem glædede mig til.

Heldigvis blev min frygt gjort til skamme.

Jesperhus viste sig at være en fed ferie, og det er der mange grunde til.
Når man bliver mødt af voksne mennesker, der er så vilde med at underholde børn, at de nærmest glemmer forældrene, så kan man ikke andet end smile.
Jeg måtte flere gange lige få øjenkontakt med de ansatte, for at takke dem for deres engagement og deres glæde, de viste mit barn.
Det var en udsøgt fornøjelse at opleve et sted, der i så høj grad satte børnenes oplevelser først.

Selve hytten vi boede i var en såkaldt “legehytte” med en høj hems, der gennem et “rør” af net, førte hen over stuen, ud gennem gavlen og ud til en personlig legeplads til hver hytte.
Det var helt akkurat sådan et barn ville have designet hytten. Alting var fyldt med leg.

Der var shows, papegøjer, blomster og forlystelser så langt øjet rakte, og alting blev gjort i en højde på ca. 100cm.

Det lyder som om mit indlæg er sponsoreret af Jesperhus, og det ville jeg da også ønske det var, men jeg er bare helt vildt imponeret over stedet og dets ansatte.
Jeg tror ærligt talt, at hvis jeg havde stået og skubbet børn rundt i gummibåde med et skumsværd i seks timer hver dag, så ville jeg blive syg i potten.
Men nej, de smilede og talte med børnene som om de var den første “kunde” på dagen.

Og selvom jeg, ganske rigtigt, var bænket på sidelinjen med en kop kaffe det meste af turen, så var det en fed oplevelse.
For fra min plads på sidelinjen kunne jeg se min fireårige datter have sit livs eventyr.
Det der for mig var en smule overdrevent og overgearet, var for hende det vildeste kick nogensinde.

En speciel anbefaling, til jer der overvejer Jesperhus; SE PIRATSHOWET!
Jeg hader som sagt forældredeltagelse mere end nogen anden i verden. Jeg vil næsten hellere lave dårlige selskabslege, så meget hader jeg det.
Men jeg har sjældent grinet så meget, så længe.

På scenen stod tre unge mennesker, der alle sammen leverede den bedste omgang underholdning jeg længe har set, krydret med så mange “hen-over-hovedet-på-ungerne-voksen-referencer” som de overhovedet kunne få klemt ind på to timers børneshow.
Selv da de tre unge skuespillere knækkede sammen over en joke under bæltestedet, og måtte bruge gode fem minutter på at padle sig tilbage på sporet, var alle så underholdt, at vi helt glemte de fjollede pirattørklæder, vi havde fået på alle sammen.

Helt ærligt; Jesperhus er for fedt, og jeg ville ønske jeg kunne skrive et indlæg om dem, uden at det lød som en overbetalt bloggersponsoreret pedistalsuppe.

Hader jeg stadigvæk forældredeltagelse? Jep.
Er jeg stadig en smule ængstelig over folk i maskotkostumer? Mere Jep.

Og ja, jeg synes stadigvæk at hele affæren lyder bragende kedelig på papir.

Men efter at have set min datter være glødende lykkelig i tre dage (næsten) uden stop, for derefter at kollapse i bilen på vej hjem, mens hun stadig nynnede: “Heeeey ho, pirater er I klar?” for sig selv, så kan jeg ikke andet end at varmt anbefale stedet.

Okay, det må også være nok anbefaling for nu.

Vi ses, når piratfeberen er overstået og jeg ikke længere har “Wulle Wulle Wap Wap” på hjernen!

/Dennis