Juletræet med sin pynt (men mest slik)

“Faaaaar, skal jeg ikke have et juletræ på mit værelse?”

Jo min skat, det kan du edderspark’me tro du skal!

Vi er heldige at bo et sted, hvor vores indkørsel er nabo til en juletræsmark.
Så den helt “store” juletur ud efter årets juletræ(er), tog omkring 30 min. Bum.

Vi rendte op til naboen, og Gaia fandt sit træ. Et fint lille tykt ét, som blev beskrevet som “DET PERFEKTE JULETRÆ FOR MIG” af vores kære datter.
Der er ingen mellem-toner når det kommer til, hvad en 3-årig elsker. Det er enten det værste hun har oplevet i sit liv, eller det bedste Gud har sat på Jorden.
Det gælder både for mad, juletræer og andre mennesker. Det er ret simpelt, egentligt.

Men papa her fik kreeret en juletræsfod, og så skulle det lille træ ellers ind på værelset.

Behøvede vi at sætte net på sådan et lille træ? Nej, men muligheden var der, og Gaias træ SKULLE have net på.
Vi klippede det fine net af, og så gik pyntningen ellers i gang.

Der var engle og julekugler og alle mulige små dimse-dutter, som kunne pryde træet.
Men bedst af alt; der var sukkerstokke.

Som Gaia selv siger: “Så må man spise dem, når det er mit træ”.
Det er solid logik lige dér.

Vi fandt ret hurtigt ud af, at alt det andet glimmer, kugler og engle ikke rigtigt var så vigtigt.
Så længe der er slik på træet, så er julen intakt.
Det betyder også. at vores barn løber i pendulfart mellem sit juletræ og stuen med sukkerstokke i begge hænder og råber: “MÅ JEG SPISE DEN HER NU!?” sådan ca. hver halve time.

Jeg tænker hele tiden på sætningen: “Først skal træet vises, siden skal det spises” fra den der julesang.
Hjemme hos os er vi nærmere ovre i: “Først skal træet spises, siden skal det spises noget mere, og så skal vi løbe hyperaktivt gennem hytten indtil jul”, men det er også meget hyggeligt!

Bare rolig, vi fik også et juletræ ind i stuen, og det fik vi (min kone) heldigvis selv lov at pynte.
Jovist, der er også slik på vores træ, men vi er voksne og kan sagtens styre om vi spiser 8 eller 9 slikstokke om dagen. Sådan er det.

Gaia fandt ud af, at hvis man lige smider sig ned på gulvet, så kan man faktisk komme ind under træet og opleve hele molevitten nedefra.
Det er ligesom en magisk hule, som hun ynder at bruge lang tid på at være i.
Så hiver hun fat i en bamse, erklærer højt i rummet at hun “går under træet”, og så ligger hun ellers der.

Juletid er ganske magisk, og hvis man lige husker tilbage, så giver det god nok mening, at alle lysene der under juletræet er ret fede.
Har jeg været dernede og ligge sammen med hende? Ja.
Synes jeg også det var fedt? Ja igen.

Jeg har altid elsket julen, men efter jeg har fået et mini-menneske i huset, så er det blevet ekstra fedt!
Det er lidt som om jeg har genfundet julens magi.

Prøv engang at lægge jer under træet i dag.
Det er faktisk ret fedt.

Glædelig jul!

/Dennis